Hvor godt formår landets grundskoler at forbedre elevernes faglige niveau og resultater i forhold til deres socioøkonomiske baggrund?
En ny CEPOS-analyse viser, at børns faglige præstationer i høj grad afhænger af, hvilken skole de går på. Analysen sammenligner skolernes resultater med elevernes socioøkonomiske baggrund, som forældrenes indkomst, uddannelse og etnicitet, og afslører markante forskelle i karaktererne ved 9. klasses afgangsprøver.
De frie grundskoler formår generelt at løfte elevernes faglige niveau bedst, mens folkeskolerne også præsterer bedre end forventet ud fra elevernes baggrund. Omvendt har efterskolerne i gennemsnit sværere ved at hæve karaktererne. Ifølge Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, viser analysen, at den stærkeste skole kan opnå resultater, der er to karakterpoint højere end den svageste skole for elever med tilsvarende baggrund, hvilket understreger, hvor stor betydning skolevalget har for børns fremtidige muligheder.
Analysen er særligt relevant i lyset af regeringens ønske om at frisætte offentlige institutioner. CEPOS peger på, at folkeskolerne kunne drage fordel af en større frigørelse fra kommunal styring, inspireret af de frie grundskolers model, hvilket kunne være en vej til at styrke elevernes faglige præstationer på landsplan.
Lyngby-Taarbæk Kommune
Vi har kigget på tallene for Lyngby-Taarbæk Kommune
| Lyngby-Taarbæk | Lindegårdsskolen | Folkeskoler | 0,8 | |
| Lyngby-Taarbæk | Hummeltofteskolen | Folkeskoler | 0,7 | |
| Lyngby-Taarbæk | Skt. Knud Lavard Skole | Friskoler og private grundskoler | 0,6 | |
| Lyngby-Taarbæk | Virum Skole | Folkeskoler | 0,5 | |
| Lyngby-Taarbæk | Fuglsanggårdsskolen | Folkeskoler | 0,4 | |
| Lyngby-Taarbæk | Lyngby Private Skole | Friskoler og private grundskoler | 0,4 | |
| Lyngby-Taarbæk | Kongevejens Skole | Folkeskoler | 0,3 | |
| Lyngby-Taarbæk | Lyngby Friskole | Friskoler og private grundskoler | 0,3 | |
| Lyngby-Taarbæk | Engelsborgskolen | Folkeskoler | 0,2 | |
| Lyngby-Taarbæk | Billums Privatskole | Friskoler og private grundskoler | 0,0 | |
| Lyngby-Taarbæk | Lundtofte Skole | Folkeskoler | -0,1 | |
| Lyngby-Taarbæk | Trongårdsskolen | Folkeskoler | -0,4 |
Tallene i tabellen er udtryk for hvordan undervisnisningskoefficienten er.
Hvad er undervisningseffekten?
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.
Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.
Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika er undervisningseffekten nul.
På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end -0,3, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne knap halvanden karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger godt én karakter under det forventede. Dog ligger de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
Som det ses i tabellen er alle kommunens skoler pånær en, private som kommunale over de -0,3 og langt de fleste ligger over nul.
Det må man sige er tilfredsstillende for kommunens skoler.
Således har Lindegårdsskolen den højeste undervisningskoefficient.
