Da foreningens stifter, Bent Mariager var ude for at hjælpe med at sætte gang i De Grønne Nabofællesskaber i Lyngby og Virum. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard
.
Hanne Hvidt fra Grønne Nabofællesskaber i Lyngby-Taarbæk Kommune sad til bords med H.M.Kong Frederik ved præmieoverrækkelsen af Kongeparrets Fællesskabspris 2025
Lokalafdelingen af Grønne Nabofællesskaber i Lyngby‑Taarbæk Kommune kan nu fejre, at moderbevægelsen er tildelt Kongeparrets Fællesskabspris, blot en uge efter modtagelsen af Nordisk Råds Miljøpris.

Og Kongeparrets Fællesskabspris 2025 går til…
Grønne Nabofællesskaber vandt d. 27. oktober 2025 Kongeparrets Fællesskabspris. Som H.M. Kong Frederik så fint udtrykte det, er Fællesskabsprisen en hyldest til dem, der er “sammen om en fælles sag“. Til dem, der “vil leve grønnere og skabe en bæredygtig fremtid“. Fællesskaber er ikke alene en genvej til klimavenlige vaner og bæredygtige lokalmiljøer. De forbinder mennesker og forstærker relationer.
Lokal klimaambassadør var med til præmieoverrækkelsen
Samtidig er det værd at fremhæve, at Hanne Hvidt fra lokalafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, som også er aktivt bestyrelsesmedlem i moderorganisationen, var med til præmieoverrækkelsen og sad til bords med kongeparret. Hanne Hvidt har bl.a. stået i spidsen for projekter såsom bæredygtighedsfestivaler på Lyngby Torv og mikroskoven ved Virum Gymnasium i samarbejde med Jan Bille-Hansen og Jesper Lorentzen, to andre engagerede medlemmer i lokalafdelingen Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber. Lokalafdelingen har som noget nyt fået mulighed for at holde møder i Lille Brede på Brede Værk.
Linkboks: Se Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskabers facebookgruppe her
Bag om vinderen
Grønne Nabofællesskaber samler over 300 lokale grupper og titusindvis af engagerede borgere som omsætter deres grønne ambitioner til fælles handlinger, både gennem små hverdagshandlinger til større nationale projekter som Klimahandledagen. Læs mere om Danmarks nationale Klimahandledag via linket her.

Taknemmelig og klar til at styrke indsatsen
Grønne Nabofællesskabers egen reaktion på Facebook lyder: “Vi er meget overvældede og utroligt taknemmelige for, at H.M. Kong Frederik og H.M. Dronning Mary har valgt at tildele os denne unikke pris“. Priserne sender et stærkt signal om, at lokal forankring og nabofællesskab kan være konkrete drivkræfter i den grønne omstilling, som Grønne Nabofællesskaber ønsker at styrke de kommende måneder på tværs af landet.
Kom med i grønne fællesskaber
Hvis du bor i Lyngby-Taarbæk eller omegn og gerne vil være med til at gøre en forskel sammen med naboer og frivillige, så overvej at melde dig ind i et grønt nabofællesskab. Det kræver ingen erfaringer eller viden, blot din interesse og lyst til at handle.
Linkboks: Læs mere om grønne fælleskaber
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder tæt og støtter op om grønne organisationer i kommunen.

Stifter Bent Mariager modtog prisen på vegne af foreningen. Foto: DR





