I alt godt 19 mia. kroner tages fra kommunekasser i hovedstadsområdet og Østjylland og hældes ned i kasser andre steder i landet.
Tre kommuner betaler mest til ordningen, der skal sikre, at borgerne på tværs af landet oplever et nogenlunde ensartet serviceniveau. Det er Gentofte med 5,3 mia., København med 4,6 mia. og Rudersdal med 2,6 mia.
Det fremgår af opgørelsen “Det generelle kommunale udligningssystem for 2026 – samlet udligning” fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Uigennemskueligt
Selv om Lyngby-Taarbæk ”slipper med” at betale 2 mia., er der kritik af ordningen. Flere – heriblandt – borgmester Sofia Osmani (C) mener, at det er uigennemskueligt, hvordan pengene helt præcist fordeles.
Grænsen er nået
Og her dagen før lokalvalget retter Martin Vendel Nilesen (C) (foto) en kritik af udligningsordningen:
– Det er svært at forestille sig en situation, hvor der slet ikke skal være nogen form for udligning i Danmark, men der må være grænser og grænsen er nået for længst, skriver han på Facebook.
– Desuden er vi ramt af det anlægsloft, som hvert år betyder, at vi har et maksbeløb, som vi kan bruge til renovering og nybyg. Det beløb er latterligt lavt i forhold til behovet. Hverken anlægsloftet eller udligningssystemet skeler til den enkelte kommunes reelle behov for anlæg. Det mener jeg, at den nye udligningsreform og anlægsloftet under ét skal tage hensyn til.
– Lyngby-Taarbæk Kommunes bygningsmasse er mestendels opført i årene 1950-1970. Derfor er vedligeholdelsesbehovet presserende og har været det længe. Det er ikke fordi, at der ikke er sket noget. Der er blevet renoveret og der er bygget nyt og mere er på vej. Bl.a. bygges der tre nye daginstitutioner i de kommende år. Det går bare ikke hurtigt nok med at komme ud over stepperne.
Hvilke kommuner får pengene?
Det gør b.la. Lolland med 1 mia., Guldborgsund med 917 mio., Aabenraa med: 643 mio. og Frederikshavn med 624 mio.
