Jernbanepladsen ved Lyngby Station, 1960. Kilde: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
Forstæder i forandring: Foredrag om hovedstadens udvikling og Letbanens indflydelse
Mandag den 27. oktober kl. 19:00-21:00 inviterer Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk til et spændende og aktuelt foredrag i Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53 A, i mødelokale 1 (indgang ved svømmehallen).
I takt med åbningen af Letbanen fra DTU til Ishøj står hovedstadsområdet over for markante ændringer i trafik- og adfærdsmønstre. Et fænomen, vi har set gentagne gange i historien, når store infrastrukturprojekter ændrer vores hverdag og byrum.
Seniorforsker og Ph.d. Henning Bro sætter denne aften fokus på forstædernes udvikling med udgangspunkt i sin nye bog “Velfærds- og velstandsforstæder”. Her trækker han linjerne tilbage til forstadsdannelsens begyndelse i slutningen af 1800-tallet og videre op gennem det 20. århundrede.
To forstadsformer har især præget hovedstadsområdet:
- Velstandsforstæderne i nord – fra Østerbro til Hørsholm – kendetegnet ved store villaer og et fravær af industri og almene boliger.
- Velfærdsforstæderne i syd og vest – som Nordvest, Vestegnen og langs Køge Bugt – der bar præg af velfærdsstatens principper med blandet boligudbud, industri og offentlige institutioner.
Men forstædernes historie stopper ikke der. Henning Bro vil også kaste lys over de mange mellemformer og nuancer, der eksisterer i hovedstadens forstadsbillede – og hvilken betydning de har i dag.
Praktisk information:
- Pris: 50 kr. pr. person
- Gratis adgang for medlemmer af Historisk-topografisk Selskab
- Billetter købes her: Place2Book – køb billet












