Lyngbybogen 2025 er på gaden 

Tirsdag den 25. november var der udlevering af Lyngby-Bogen 2025 på Lindegaarden.  

Bogen, der udgives af Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk kommune, udleveres til medlemmerne i november, og den indeholder som altid spændende beretninger fra lokalsamfundet.

2025-udgaven fortæller blandt andet om ”Danmarks smukkeste og mest sejlivede jernbane”– Lyngby/Vedbæk banen – som fyldte 125 år tidligere i år, ”Nedlagte butikker i Virum og omegn”, ”Lyngby under besættelsen”,” Projekter i Lyngby-Taarbæk, der ikke blev…” samt flere andre spændende og interessante artikler – alle fra vort lokale område.

Foto: Niels Wellendorf

Bogen har flere end 200 sider, så der er rigeligt læsestof – både til den mørke tid og måske endda også til et godt stykke ind i foråret.

Er man ikke medlem af selskabet og dermed modtager bogen som en del af medlemskabet, kan bogen købes i de lokale boglader, Greens Boghandel på Sorgenfri Torv og Bog & idé i Lyngby Storcenter.

Er man interesseret i tidligere udgaver af Lyngbybogen, så kan man henvende sig til Historisk-Topografisk Selskab på følgende mailadresse: htslyngby@gmail.com.

Efter udleveringen fortalte journalist og foredragsholder, Niels Jensen, til en propfyldt sal – med udgangspunkt i Lyngby-Bogen – den fascinerende historie om Nærumbanen, Danmarks smukkeste jernbane på bare 7,8 km.

PS: Inden han startede sit foredrag, gav Niels Jensen – med sin baggrund i den journalistiske verden – et par råd til, hvilke seks elementer, en god artikel – efter hans mening – skal indeholde.

Elementerne var:

  • Hemmeligheder,
  • Store penge,
  • Drama – liv og død,
  • Aktualitet,
  • Saftig sex,

VSA’s udsendte må beklage, at ovenstående artikel langt fra lever op til de kriterier.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Grundlovsfesten, som Stadsarkivet traditionen tro holder på Friboeshvile, var i..

Onsdag den 10. juni klokken 19.00 inviterer Virum Kirke til..

Den 13. juni markeres World Wide Knit in Public Day..