Madordning på skolerne i Lyngby-Taarbæk?

Vi har spurgt politikerne om deres holdning.

Efter folketinget vedtog at der skulle indføres madordning i de danske folkeskoler, vil der i først omgang blevet lavet en forsøgsordning på indtil videre 20.000 skolelever.

På den baggrund har VSA Online spurgt vore politikere i kommunalbestyrelsen om deres holdning til denne ordning. Som det var forventet er der mange forskellige holdninger til dette spørgsmål alt efter hvad parti man har spurgt.
Nu kan I selv danne jer et overblik over hvordan holdningen er i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Først har vi lavet en sammenfatning af svarene. Længere nede på siden, kan du læse de svar vi fik fra de enkelte politikere.

Radikale Venstre (RV):

• Positivt og proaktivt: Stærk fortaler for en skattefinansieret skolemad, som de ser som et middel til at fremme trivsel, læring og fællesskab.
• Forsøgsordning: Ønsker, at kommuner som Lyngby-Taarbæk deltager i den statsfinansierede forsøgsordning.
• En del af en bredere indsats: Skolemad er kun én del af deres fokus på børns vilkår, der også omfatter forbedret indeklima, flere ressourcer i SFO’er og bedre undervisningsrammer.

Enhedslisten (EL):

• Generelt positivt: Støtter skolemad, men mener, at andre områder kunne prioriteres højere, som f.eks. regulering af overførselsindkomster.
• Lokalt fokus: Foretrækker at starte med madordninger for daginstitutioner før skoler.
• Kritisk overfor prioritering: Undrer sig over, hvorfor skolemad netop nu er blevet en del af finansloven.

Venstre (V):

• Skeptisk: Anser ideen om skattebetalt skolemad som ikke deres politiske udgangspunkt.
• Forældrevalgfrihed: Ønsker skolemad som et valgfrit tilbud, hvor forældre selv kan beslutte at tilmelde sig.
• Afventende: Spændte på resultaterne af forsøgsordningerne.

Socialdemokratiet (S):

• Positiv tilgang: Ser skolemad som en mulighed for at fremme læring, sundhed og fællesskab.
• Forsøgsordning: Ønsker deltagelse i forsøgsordningen og lægger vægt på en grundig evaluering af dens effekt.
• Madkultur: Ønsker fokus på fællesskab og madkultur, både med og uden skolemad.

Socialistisk Folkeparti (SF):

• Stærk fortaler: Arbejder aktivt for at gøre gratis skolemad nationalt tilgængeligt inden 2030.
• Pædagogisk potentiale: Ser store muligheder i at integrere skolemad i undervisningen og styrke fællesskaber.
• Mod forældrebetaling: Modstandere af delvis forældrebetaling for at undgå sociale skel.
• Fokus på lokale løsninger: Ønsker at få erfaring fra forskellige kommunale kontekster og afprøve kreative løsninger.

Konservative Folkeparti (KF):

• Skeptisk: Ser store økonomiske og logistiske udfordringer ved en national skolemadsløsning, især med hensyn til investeringer i faciliteter.
• Alternativer: Foretrækker fokus på at øge kvaliteten i undervisningen og trivsel frem for skolemad.
• Erfaringer fra dagtilbud: Påpeger, at mange forældre allerede foretrækker madpakker fremfor centralkøkkenordninger i daginstitutioner.

Moderaterne (M):

• Positivt syn: Støtter idéen om skolemad, som de ser som en hjælp til børns sundhed og travle familier.
• Socialt fokus: Værdsætter muligheden for fælles måltider, der kan give anledning til dialog og læring om mad.
• Madkundskab: Forslår, at faget madkundskab kan integreres i frokostordningen fremover.
• Praktiske hensyn: Påpeger, at udvælgelsen af pilotskoler og fremtidig finansiering er centrale emner, der kræver afklaring.

Løsgænger (uafhængigt perspektiv):

Generelt nej: Mener, at skolemad blot er en undskyldning for at øge det offentlige forbrug.have positive effekter for børns trivsel og læring, men de adskiller sig i prioriteringer og løsninger. Mens RV og SF er stærke fortalere for en skattefinansieret model, udtrykker KF og Venstre større skepsis og fokuserer på økonomi og valgfrihed. EL og S støtter forsøg, men med forskellige nuancer og prioriteringer, mens kritiske røster peger på risikoen for ineffektiv offentlig styring.

Kritisk: Skeptisk overfor offentlig skolemad, især baseret på erfaringer fra ældrepleje.

Forældrebetaling: Foretrækker en model med forældrebetaling, hvor kvalitet og valgfrihed er i fokus.

Sådan svarede politikerne

Henrik Bang, Enhedslisten
Først og fremmest er vi i enhedslisten positive overfor en madordning for skolebørn. Man kan undre sig lidt over hvorfor det netop nu kom med i finansloven – der var andre områder som fx regulering af overførselsindkomster vi nok ville prioritere først.

Og lokalt ville vi nok have prioriteret en ordning for daginstitutioner.

Men når det er sagt vil vi naturligvis se på, hvordan vi kan få mulighed for at deltage i forsøgsordningen.

Det vil her være vigtigt at se på muligheder for, at det bliver andet og mere end en catering ordning, hvor man kan bestille mad udefra.

Forsøgene skal gerne bruges til også at afdække hvordan madordninger bidrager til den samlede trivsel for eleverne ikke mindst i lyset af de lange skoledage. Det gælder fx. muligheder for at involvere elever i planlægning og tilberedning af maden.

Vores skoler har ofte ikke velegnede lokaler (kantine el. lignende) hvor alle elever kan spise samtidigt. Derfor må en del af forsøgene være at se på, hvordan vi fx. med forskudte spisetider i skemaet kan få madordningen til også at rumme fællesskab om selve frokosten.

Vi skal naturligvis også inddrage forældre i arbejdet også fx ift. karakteren af tilbuddet, hvilken mad man evt. kunne tilbyde osv.

Cecilie Lindahl, Radikale Venstre
Radikale Venstre har kæmpet for at få skattefinansieret skolemad med i finansloven, og det er nu lykkedes. Skolemad er ikke bare en praktisk løsning – det handler om trivsel, læring og fællesskab.

I dag har skolerne i Lyngby-Taarbæk købeordninger, men skolemad er noget mere og noget større. Det sikrer, at alle børn får tilbudt et sundt måltid – og måske bliver præsenteret for mad, der rækker ud over en kedelig madpakke eller noget hurtigt fra kiosken. Sund mad er afgørende for, at eleverne kan trives og lære, men skolemad kan også styrke fællesskabet og indgå som en del af undervisningen. Derfor mener vi i RV, at Lyngby-Taarbæk Kommune skal byde ind på at være med i den statsfinansierede forsøgsordning om skolemad.

I Radikale Venstre, både nationalt og lokalt, ønsker vi at investere i bedre rammer for vores børn, og her er skolemad et element, omend det langt fra bør stå alene. Der er også andre behov, f.eks. flere timer med to voksne, forberedelsestid, styrket SFO/klub, bedre indeklima, renovering af både ude- og indemiljø mv., som vi fortsat vil kæmpe for bliver prioriteret både nationalt og lokalt.

Christine Dahl Thrane, Venstre

Skolemad kan være et rigtig godt tilbud til vores børn, ideen om skattebetalt skolemad er dog ikke groet i Venstres baghave, lokalt så jeg gerne vi havde et stærkt tilbud om skolemad man som forældre kunne tilslutte sig, hvis man ønskede dette. Jeg er dog utrolig spændt på hvordan det besluttede i finansloven storskala projekt med skolemad kommer til at fungere og på de erfaringer vi kan få ud af det. Skulle det være muligt at deltage for Lyngby-Taarbæks kommunes skoler bakker jeg selvfølgelig op i at finde gode løsninger. Jeg tror dog på sigt at vi kan bruge erfaringerne til en stærk brugerbetalt og frivillig ordning. 

Socialistisk Folkeparti, Inge Duus Hjortlund og Niels Haxthausen

En rumlende mave og lavt blodsukker
En rumlende mave og lavt blodsukker står i vejen for børns trivsel og læring. Finland og Sverige har i årevis givet skolebørnene gratis skolemad. Erfaringerne viser, at mætte skolebørn klarer sig bedre i livet med mere uddannelse, bedre sundhed og flere penge på kontoen.

SF gik til finanslovsforhandlingerne med et krav om at tage det første skridt til at indføre gratis skolemad på alle skoler i landet. Der bliver nu lagt spor ud for en national løsning med gratis skolemad på alle skoler i 2030, hvor Folketinget forpligter sig på at finde finansiering til at rulle ordningen ud til alle børn.

SF arbejder for, at skolemad prøves af i alle kommuner – både for at få erfaringer i de forskellige miljøer rundt omkring i landet, og for at få lokale erfaringer. Så forhåbentlig skal vi også i gang i Lyngby-Taarbæk.

Vi skal ikke kun se på kosten. Vi skal ikke have ét centralt køkken i kommunen, der leverer ”madpakker” til erstatning for dem, forældre selv kan lave. Tværtimod skal vi styrke fællesskaberne ved, at børnene spiser sammen, helst i fælles lokaler – og madlavning skal inddrages i pædagogikken.

Vi er ikke tilhængere af delvis forældrebetaling – selvom mange her i kommunen har råd. Hvis nogle bliver nødt til at spare den fælles skolemad væk i familiens budget, gør den ikke meget for sammenholdet – men kan tværtimod være med til at udbygge skel.

Det, der er vigtigt for SF, er, at vi får erfaring med skolemadens pædagogiske muligheder. Vi tror på, at der er et stort potentiale i at inddrage skolemaden i pædagogikken. Når børnene laver mad sammen styrker det fællesskabet, modvirker mobning og udligner sociale forskelle. Måske kan forskellige kulturelle baggrunde og erfaringer med mad også inddrages i undervisningen og give plads til yderligere mangfoldighed over kødgryderne.

Socialdemokratiet, Bodil Kornbek
Vi ved, at der er børn der kommer i skole, som ikke har spist morgenmad og ikke alle elever spiser den medbragte madpakke.

Vi ved også at mætte børn har bedre forudsætninger for at lære. Vi ønsker at fremme læring, sundhed og fællesskab og dette kan skolemad som fælles måltid evt. bidrage til.

Derfor – ja til en forsøgsordning med skolemad, hvor rammerne for forsøget besluttes lokalt. Efterfølgende må vi evaluere ordningen grundigt. 

At spise sammen handler både om det nærende måltid, men også om den madkultur og det fælleskab der opstår. Det er et fokus vi bør have uanset skolemad eller madpakker. I den sammenhæng bør vi også investere i og løfte faget madkundskab. 

Konservativt Folkeparti, Mette Schmidt Olsen
Før vi bruger for meget energi på at diskutere skolemad i Lyngby-Taarbæk, så lad os lige slå fast, at der med det afsatte beløb på 850 millioner i første omgang er tale om en forsøgsordning for omkring 20.000 elever, og hvor vi endnu ikke kender kriterierne for at deltage.

Det er derfor meget langt fra sikkert, at vi får mulighed for at deltage i forsøget. 

Hvis alle Danmarks skoleelever skal modtage gratis skolemad, skal der årligt findes i underkanten af 6 milliarder kroner – så det er altså ikke gratis. Og det beløb er vel at mærke før et ikke ubetydeligt beløb til at bygge spisesale, kantiner og køkkener til at fremstille den ernæringsrigtige og varme mad, der er hensigten. At finde plads til det, vil i sig selv vil være problematisk på langt de fleste af vores skoler- medmindre vi bygger i skolegårdene, og det tror jeg ikke, der er nogen der synes, vil være en god ide. Alternativet vil være mad der leveres udefra – nok ikke helt så varm og i plastikbeholdere. 

For os Konservative var de mange penge bedre brugt på øget kvalitet i undervisningen og bedre trivsel. Det har regeringen ikke ønsket og den virkelighed forholder vi os naturligvis til. 

Inden vi kaster os ud i forsøg med skolemad er det dog afgørende at kende kriterierne, den kommunale udgift og skolebestyrelsernes holdning. Vi ved fra mad i dagtilbud, at forældrene i overvejende grad foretrækker madpakkerne, når alternativet er en relativ dyr ordning med mad fra et centralkøkken. Det kan vi godt forstå. Børn i vores kommune har nemlig generelt en sund og nærende madpakke med hjemmefra – og i de få tilfælde hvor det ikke er sådan, går lærere og sundhedsplejersker i dialog med forældrene om opgaven.

Anne Grete Bülow, Moderaterne
Vi synes det er en rigtig god ide. Det vil kunne give alle skolebørnene en sund frokost og tillige også hjælpe travle børnefamilier, at de ikke skal tænke på frokost.

Vi er sikker på, at de allerfleste familier i Lyngby-Taarbæk sørger for at give deres børn en sund frokost med til skolen i dag. Men et ekstra plus vil være, at børnene kan sidde sammen om frokosten og måske også få en dialog omkring maden og ingredienser.

Fremadrettet kunne man også forestille sig, at Madkundskab i skolen skulle være en del af frokostordningen.

Det der kan være lidt svært på nuværende tidspunkt er, at det er et pilotprojekt, hvor det er uvist hvilke skoler, der udvælges som pilotprojekt.

Men fremtidig er det vigtigt at få en dialog omkring finansiering, hvis det udrulles til alle skoler.

Claus Bøgh Svenningsen, udenfor partierne
“Det lyder umiddelbart sympatisk med skolemad, men lad os være ærlige: Det kommer fra de samme partier, der allerede har vist sig ude af stand til at levere ordentlig mad til vores ældre. At de nu vil påtage sig ansvaret for vores børns mad? Nej tak – det er simpelthen at bede om endnu en fiasko med åbne øjne.

Det ender sikkert med uspiselig og sløj verdensmålsmad, som ingen af børnene vil røre – det gavner ingen, hverken børnenes maver eller skatteydernes pengepung. Lad os i stedet starte med at gøre skolemad tilgængelig på alle skoler, men mod forældrebetaling. På den måde vil leverandørerne være nødt til at levere noget, børnene rent faktisk gerne vil spise. Hvis det derimod er omvendt, og “kunderne” tvinges til at betale for noget, de ikke selv vælger, bliver standarden derefter.

Og lad os ikke glemme den anden pointe: Dette forslag handler ikke om at prioritere inden for de allerede alt for store offentlige rammer. Nej, det er blot endnu en undskyldning for at skrue op for det offentlige forbrug. Nej tak herfra.”