Ny fernisering i Lyngby Kunstforening på udstillingen mellemrum med billedkunstneren Bettina Staulund Nielsen.
Rum og komposition. Så enkelt kan det siges, når man skal beskrive kunstnerens arbejde. Eller mere indviklet: Det abstrakte rum, der har dybde eller det korte rum i sig, skabt af linjer i bevægelse. I billederne, mellem farver af flader, der er som kulisser i et øjeblik. Bettina Staulund Nielsens malerier og mobiler spiller smukt sammen.
Ferniseringen afholdes fredag 18. september kl. 16-17.30 i Portnerboligen ved Sophienholm, Nybrovej 401 A, Kgs. Lyngby. Der bydes på lidt forfriskninger og hyggeligt samvær.
Udstillingen vises fra lørdag 19. september til søndag 18. oktober.
Der er åbent tirsdag til søndag kl. 12-15. Mandag lukket. Gratis adgang.
Alle er velkomne til ferniseringen.









