Foto: Kim Engelbrechtsen
.
Efter 12 år har Rektor Mette Kynemund valgt at stoppe
Tirsdag aften modtog bestyrelsen, ansatte og eleverne på Virum Gymnasium besked fra rektor Mette Kynemund om, at hun har sagt sin stilling op.
Hun siger “Jeg har nydt hver en dag på VG i min tid som rektor. Det har været nogle begivenhedsrige og især berigende timer, dage, måneder og år siden jeg begyndte i januar 2013.” Som altid siger hun, at ‘hun har verdens bedste job’ og at Virum Gymnasium er et smørhul med fantastiske elever, dygtige og dedikerede lærere og ansatte samt gode eksterne samarbejdspartnere – herunder det gode samarbejde med bestyrelsen. Derfor var opsigelsen også en overraskelse for alle. Nu er det imidlertid blevet tid til at prioritere tiden anderledes, fx på den store familie, og bruge andre sider af sig selv på nye og andre områder end undervisning og ledelse.
Bestyrelsesformand Anders Bjarklev siger, at Mette i sin tid som rektor har været et naturligt og stærkt samlingspunkt for elever og ansatte, og at alle på VG er hende stor tak skyldig. Og næstformanden i bestyrelsen Simon Pihl supplerer “Mette har været en fantastisk leder, men også kollega for medarbejderne. Det er en svær balancegang, som hun har mestret helt og aldeles. Og så har de mange elever som har gået på skolen i Mettes tid fået en ungdomsuddannelse, hvor både det faglige og trivslen er gået hånd i hånd.”
Processen med at finde en afløser er gået i gang og forventningen er at kunne præsentere en ny rektor til årsskiftet.
_______________________________________________
Vi bringer her et interview som vor journalist Kim Engelbrechtsen lavede med Mette Kynemund tilbage i 2021 lige efter coronaen.
Jeg har verdens bedste job
Mette Kynemund har været rektor på Virum Gymnasium, VG, siden årsskiftet 2013. Hun siger altid, at hun har verdens bedste job. Hvorfor er det egentlig sådan?
Af Kim Engelbrechtsen
”Det er meget meningsgivende at kunne være med til at skabe rammerne for de elever, som tager en studentereksamen. Der sker en rivende udvikling for unge mennesker gennem de tre år, og det er fantastisk at få lov til at opleve det.
Den lokale skolekultur, gode undervisnings- og arbejdsvilkår for elever og ansatte og for den sags skyld også tilknytningen til og samarbejdet med lokalområdet er en del af det, der giver stor værdi. Hver dag.”
Hvordan trives de unge i dag?
”Der er heldigvis stort fokus på, hvordan børn og unge trives. Det har vi også på VG. Derfor fylder det også en del i forbindelse med nye elevers skolestart i august, når de kommer i nye klasser i november og generelt gennem gymnasietiden. Langt de fleste elever på VG trives. Det giver de udtryk for gang på gang – og det kan mærkes i dagligdagen.”
Hvilken betydning har Corona haft?
”Hjemsendelsesperioden har for nogle været oplevet som meningsløs og demoraliserende. Det at kunne spejle sig i andre som ung og søge efter mening har været afløst af at være alene, at tvivle på omverdenen og være i en følelsespræget periode. For andre har det dog også skabt tid til refleksion og ro i en travl hverdag – og været en gevinst. Derfor har det været en meget lærerig tid på mange måder, hvor vi bl.a. skal være opmærksomme på de meget forskellige oplevelser af denne periode. Vi kan derfor ikke bare vende tilbage til det, der var hverdagen før marts 2020.
Jeg er dybt imponeret over lærernes tilgang til de meget ændrede arbejdsvilkår og et helt andet klasserum. De havde i foråret 2020 en meget stejl læringskurve i den pludselige overgang til virtuel og hybrid undervisning – og udviste en høj grad af mod og kreativitet til at afprøve nyt, understøtte hinanden i det åbne og dermed sammen bliver gode.
Elevernes standhaftighed og vedholdende samfundssind har gang på gang overrasket positivt. De har virkelig udvist dannelse.
” Vi har stort fokus på at styrke det gensidigt forpligtende fællesskab. Det involverer bl.a. dannelsens mange facetter og det at være medborger i et demokratisk samfund.
Hvilken betydning har præstationssamfundet for de unges trivsel? Som psykologernes forkvinde Eva Secher Mathiasen siger: Vi har skabt et samfund, der ikke egner sig til mennesker.
”Vi lever i en tid præget af individualisering, præstationskultur og digitale devises. Så langt er jeg enig. Derfor har vi brug for at skabe gode, rummelige rammer for alle – på det personlige plan, klassevis og som samlet organisation. Det skal vi gøre i forhold til at kunne indgå i og bidrage til små magiske øjeblikke, når mange er fysisk til stede og nærværende samtidig. VG er et stort gymnasium med mange mennesker. Vi er afhængige af hinanden og må alle bidrage til noget, der er større end os selv. Derfor har vi stort fokus på at styrke det gensidigt forpligtende fællesskab. Det involverer bl.a. dannelsens mange facetter og det at være medborger i et demokratisk samfund.
Det er også vigtigt, at der er rum for at afprøve forskellige teorier, øve sig og have mod til at begå fejl. Det har vi alle i høj grad – ufrivilligt – været nødt til i COVID-perioden. De fælles erfaringer har været gode – og netop sådan en tilgang er en god modvægt til præstationskulturen.
Hvad gør VG ved de unge, som mistrives af den ene eller anden grund?
”Når man er ung og går i gymnasiet, vil alle opleve små eller store bump. De fleste kommer fint videre selv, men nogle skal have lidt ekstra hjælp. Det kan de naturligvis få fra deres lærere, men også fra de meget kompetente gymnasievejledere, øvrige vejledere og mentorer eller VGs psykolog. Det er vigtigt at kunne få en hjælpende hånd, når der er brug for det”.
Har VG fået penge via folketingets trivselspakke på 600 mio. kr.?
”Ja, VG har modtaget penge, som vi har anvendt på faglige og sociale aktiviteter for alle årgange. Der er forskellige behov afhængigt af hvor i forløbet, eleverne er. Bl.a. blev undervisningsperioden forlænget en del for 1. og 2. årgang, alle klasser har været på ekstra ekskursioner, og der har været ekstraordinært fokus på klassernes indbyrdes trivsel. Det er vi slet ikke færdige med. Vi vil i lang tid endnu have fokus på et evt. fagligt efterslæb – også hos vores nye elever – og naturligvis elevernes trivsel.
Mette til ”Route 66”- elevernes fællessamling, som foregår i gymnasiets hal
Hvad med lærerne? Trives de? Trives du selv?
”Det er et meget relevant spørgsmål. Det er vigtigt, at alle ansatte er glade for deres arbejde og deres arbejdsplads. Det har været en meget hård periode med de konstante ændringer – og alle har håndteret det flot.
Trivedes du, da du selv gik i gymnasiet? (Hvor/hvornår?)
”Ja, jeg elskede at gå i gymnasiet i Grenaa, var glad for at være en del af fællesskabet – og deltog meget gerne i nogle af alle de gode tilbud, der var. Fx musicals, forårskoncerter, fester m.v. Det var en periode med meget at lære. På mange forskellige måder. Det er en gave, når man er et nysgerrigt væsen, som jeg er. Jeg blev student i 1986 – og siden er gymnasiet reformeret et par gange. Jeg mener bestemt, at eleverne i dag lærer meget mere, end da jeg gik i gymnasiet. De lærer noget andet – og bliver – udover at blive studieparate – dannede, refleksive medborgere lokalt og globalt.
”Jeg elsker at gå og rode i min have derhjemme. Det er ren terapi at nusse med at fjerne ukrudt
Hvordan håndterer du selv travlhed? Bruger du PYT-knappen?
”Jeg elsker at gå og rode i min have derhjemme. Det er ren terapi at nusse med at fjerne ukrudt. Derudover betyder min familie selvfølgelig meget.
PYT-knappen er god at have rent mentalt: ikke at ærgre sig over fejltagelser, forspildte muligheder, eller at noget er uforståeligt. Måske lærer vi netop noget af det. Overordnet set er det mere givende at fokusere på det positive i livet, på det, der giver mening og vækker glæde – både for en selv, og måske især for andre.”
Hvad har du lavet, inden du blev rektor her?
”Jeg er oprindeligt uddannet i dansk og filosofi og har prøvet stort set alt på et gymnasium: undervist, været tillidsrepræsentant, projektudvikler, uddannelsesleder og vicerektor på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk. Derudover har jeg haft diverse undervisnings- og foredragsjob bredt fordelt i undervisningssektoren samt taget en master i ledelse. Gennem alle årene har jeg arbejdet for at skabe de bedste rammer for de unges uddannelse og for lærernes arbejde.”
”Der er altid tre højdepunkter på et skoleår: når alle de nye elever kommer, når studenterne springer ud og når jubilarerne kommer på besøg. Det er nogle helt vidunderlige dage
Mette var inviteret med ombord i en af lastbilerne med glade, nybagte studenter 2021 – indtil første ”pitstop”
Vil du her til slut fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
”Den korte version er: jeg er 54 år, opvokset det meste af mit liv på Djursland sammen med mine forældre og to søskende – og gennem min opvækst også sammen med plejebørnssøskende.
Jeg er tilflytter og bor sammen med min mand og vores to yngste sønner. De går begge på NAG, så jeg har oplevet hjemme, hvordan Coronaen har påvirket gymnasie- og ungdomslivet. Det har – nærmest i bogstaveligste forstand – ikke været en fest. Vores andre børn er flyttet hjemmefra og bor på Frederiksberg, på Nørrebro, i Søllerød, i Kirke Hvalsø, i Grønland og i Schweiz. Vi har med andre ord en dejlig stor familie.”
