Mandag den 10. november – mortensaften – inviterede Lyngby-Taarbæk Musikforening til koncert med harpenisten Tine Rehling i Virum Kirke.
Kom man i god tid, kunne man høre Tine Rehling varme op med nogle af de skønne toner, som en harpe kan frembringe.
Harpen er et af verdens ældste instrumenter – formodentlig inspireret af jægerens bue – så den er ca. 5.000 år gammel. Mange mener, at harpen er forgænger til alverdens strengeinstrumenter – for eksempel kan man anskue flygelet som en harpe, der er lagt ned.
Harpen har 47 strenge – strengene svarer nogenlunde til antallet af hvide tangenter på et flygel.
Godt et halvt hundrede mennesker tog efterhånden plads på kirkebænkene, forventningerne steg, og koncerten kunne gå i gang.
Det er ikke hver dag, man oplever harpen som soloinstrument – ofte sender den bare harmoniske toner ud fra en plads i orkestret – men til koncerten her var det alene Tine Rehling og hendes harpe, man hørte.
En harpe er et stort instrument, som vejer en del, så en harpenist skal – udover at beherske den musikalske del af instrumentet – også kunne håndtere 45 kg harpe i skrå stilling, når vedkommende spiller.
Det er dog langt fra nok at kunne støtte harpen og knipse på de korrekte strenge, for der er også fire plus tre – i alt syv pedaler – som fødderne skal beherske, så harpespil er faktisk noget af en styrkeprøve – ved siden af det musikalske.
Tine Rehling lagde ud med musik af Benjamin Britten, som hun holder meget af. Britten har skrevet en del musik for harpe.
Nyligt afdøde Per Nørgaard var næste komponist. Tine Rehling fortalte, at hun og Per Nørgaard havde et familiært lignende forhold. Han kom i hendes hjem, og han har skrevet flere stykker specielt til hende.
Da hun en dag spurgte sin dengang 10-årige datter, hvad hun syntes om et af de stykker, som Per Nørgaard havde komponeret specielt til hendes
mor, svarede datteren – med en overbærende attitude: ”Nej, mor. Det lød altså lidt for hjemmelavet.”
Jazzpianisten, Chick Corea, som var næste komponist, har ikke skrevet noget til harpe – kun til klaver, hvilket man godt kan høre – men flere af hans stykker bliver i dag spillet både på guitar og harpe.
Tine Rehling sluttede af med musik af spanske Isaac Albéniz, hvorefter musikforeningen bød på et lille glas, og tilhørerne fik mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, der opstår, når man oplever en sådan solokoncert.
Tine Rehling svarede beredvilligt på spørgsmålene i dialog med musikforeningens formand, Sverre Larsen, inden det meget veloplagte publikum og VSAs udsendte drog ud i mørket – flere sikkert hjem til en ventende Mortensand – med de mange skønne harpetoner stadigt svævende i baghovedet efter en på alle måder rigtig smuk musikalsk oplevelse i Virum kirke.
