Natur og kultur i Lyngby-Taarbæk kommune.

Udstilling og valgdebat om Natur & Kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune. Velkommen lørdag 8. november kl. 13.30 – 17.00 til kunstudstilling og kommunalt valgmøde på Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby. Gratis adgang

Fra kl. 13.30 kan du deltage i åbningen af udstillingen ”Natur & Kultur” der går i dialog med kommunens kunstsamling. Udstillingen varer fra 8. november til 31. december. Åbent onsdage i november kl. 13 – 16. Fra kl. 15- 17 er der valgmøde om ”Natur & Kultur”, hvor du kan møde kandidater til kommunalvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vært og moderator: Rolf Aagaard-Svendsen.

Om udstillingen: Udstillingen ”Natur & Kultur – i Lyngby-Taarbæk Kommune” hylder den landskabelige skønhed i Lyngby-Taarbæk Kommune med udgangspunkt i kommunens fornemme kunstsamling, som den er præsenteret i bogen ”Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år”, udgivet 2024. En kunstsamling, som tidligere borgmester Paul Fenneberg tog initiativ til ud fra devisen, ”at selvfølgelig skal borgerne i en forstadskommune møde verdenskunst” og formidlet blev den til borgerne gennem Lyngby Kunstforening, Sophienholm, Kunstfonden og Kunstbiblioteket. Fra guldalderen til vore dage har Dyrehaven, Mølleåen, Sorgenfri Slothave, Prinsessestien, Frederiksdals Skove, Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Furesøen, Brede, Raadvad, mv. skabt motiver for mange kunstmalere, digtere, talentfulde arkitekter – og skabt muligheder for innovative designere og teknologer. På udstillingen møder du kommunens kulturarv, naturen og stederne i en scenografisk præsentation for at give et opdateret kendskab til kulturhistoriske perler og steder: Udvalgte motiver fra kunstsamlingen gengiver kommunens værker, som kombineret med aktuelle fotos og samtidskunst nutidigt fortolker temaet: Natur & Kunst i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kunstværker af Mette Rishøj ∙ Vibeke Jensen ∙ Holger Bak ∙ Christine Bechameil ∙ Aleksander Kosmala ∙ Hanne Nielsen Kjærsgaard ∙ Ole Bach Sørensen og Stine Ring Hansen indgår i dialogen.

Valgmøde – I dag kan vi ikke tage naturen for givet og med samme lethed som tidligere. Vi kan stadig få mange fine oplevelser i vores grønne område til lands og til vands, i båd, på cykel, til hest og i løb… men vi skal passe på vandet og ikke udpine landskabet. Så hvad vil politikerne gøre for, at Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere fortsat kan glæde sig over kommunens kunstskatte og nyde dens herlighedsværdier, når naturen samtidig skal beskyttes og livet i vandløb og søer skal sikres? Det vil kandidater fra alle de opstillingsberettigede partier give deres bud på.

Udstillingen og valgmødet er arrangeret af Kulturstedet Lindegaarden og komkunst.dk v. Dorete Dandanell, cand. mag. i historie, formand for Historisk-topografisk Selskab og Inge Schjødt, kulturjournalist: Begge frivillige på Kulturstedet Lindegaarden. Udstillingen er støttet af Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturfond, 2025.

Fernisering 8. november kl. 13.30-15

Åbent onsdage i november kl. 13-16. Gratis adgang.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I Virum-Sorgenfri Avis i efteråret spurgte vi partierne om, hvordan..

Efter en længere pause vender Jonny Hefty & Jøden tilbage..

Allerede i maj måned bad vi de politiske fortælle hvorfor..