Mølleåen er mere end det vi i Lyngby-Taarbæk Kommune kender til daglig
Borgere i Lyngby-Taarbæk kommune føler et vist ejerskab til Mølleåen, fordi så mange af os bor i nærheden eller langs med den. Men faktisk udgør den del af Mølleåen, der løber gennem kommunen, kun 9 kilometer af åens hele længde på 36 kilometer. Det er 9 vigtige kilometer på grund af de mølleværker, der ligger langs strækningen, som har haft stor indvirkning på områdets økonomi og dermed udvikling. Også nærheden til hovedstadsområdet har selvfølgelig en betydning.
Men Mølleåen har sit udspring meget længere væk, nemlig i Hettinge mose (eller Kragelund mose) nord for Ganløse Eged i Egedal Kommune, der før hed Stenløse Kommune. Udspringet er beliggende mellem Burre Sø og Bastrup Sø, tæt ved den østlige ende af sidstnævnte. Herfra løber den gennem Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø inden den løber ud i Øresund. Mølleåen løber gennem Mølleådalen, som er et stort, forgrenet dalsystem mellem Roskilde Fjord og Øresund. Der er forskellige teorier om dalsystemets opståen, den ene går på, at smeltevandsfloder under istiden har gravet sig ned i undergrunden under isgletsjerne, den anden går på, at der før istiden skete en forskydning i kalklagene under området, der dannede dale, som senere er blevet udhulet af gennemstrømmende smeltevand. På sin vej gennem landskabet har Mølleåen et fald på 29 meter, hvilket har gjort det muligt at udnytte vandkraften til vandmøller, ved at opdæmme vandet i bassiner, som gjorde at man kunne styre den kraft, hvorved vandet løb gennem mølleværkerne.
Mølleåen har fra sit udspring i Bastrup sø flere forskellige lokale navne: mellem Bastrup Sø og Farum Sø hedder den Hestetangeåen, mellem Farum Sø og Furesø hedder den Fiskebæk og på strækningen mellem Furesø og Lyngby Sø en den ført gennem en kanal, der hedder Fæstningskanalen. Denne blev etableret i forbindelsen med det storstilede projekt omkring Københavns Befæstning, som blev bygget mellem 1858 og 1918. Kanalen blev gravet ned i 1886-87 og skulle i tilfælde af krig, gøre det muligt at oversvømme det lavtliggende område mellem Utterslev Mose og Vestvolden, der lå mellem Køge Bugt og Utterslev Mose og derved danne en forsvarsring omkring København. Da Københavns Befæstning blev bygget, var det et af de mest moderne forsvarsværker i Europa, men den tabte sin betydning efter 1. Verdenskrig, idet måden man førte krig på ændredes.
Naturparkens landskab blev dannet under sidste istid og bærer tydelige præg af isens og vandets påvirkning. Landskabet blev i begyndelsen af 1900-tallet brugt af forskere ved Københavns Universitet til at studere istidsgeologi. Samtidigt blev Mølleådalen også et populært mål for turisme, idet Slangerupbanens åbning i 1906 gjorde det muligt for københavnerne at tage på udflugt til området. Statsminister Thorvald Stauning var sig bevidst, at folk fra storbyen havde brug for grønne områder. Han havde et ønske om at danne, hvad han kaldte hans “Grønne Ring” omkring København og Mølleådalen skulle være dens juvel. Han og en kreds omkring ham slog sig sammen om at frede området, hvilket begyndte i 1938.
I 2016 blev Mølleådalen certificeret som naturpark af Friluftsrådet og blev dermed en del af Danske Naturparker. For at blive det, skulle parken leve op til en række krav mht naturbeskyttelse, idet der på området bl.a.er en række fredede plante- og dyrearter, samt unikke landskaber.
Læs mere om Naturpark Mølleådalen på npmaa.dk
