NCC skal bygge stort kontorhus i Lyngby

DTU Bygning 226 på Campus Lyngby, hvis hovedindgang ses på billedet, skal opføres af NCC i samarbejde med CCO Arkitekter og Artelia. Foto: Vibeke Hempler

.

I samarbejde med Artelia og Christensen & Co. Arkitekter skal NCC bygget et 6.000 kvadratmeter stort kontorhus for DTU.

NCC har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om opførelsen af et nyt kontorbyggeri på Søltofts Plads.

Det oplyser entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

NCC har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om opførelsen af et nyt kontorbyggeri på Søltofts Plads.

Det oplyser entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

NCC skal opføre nyt kontorbyggeri på Søltofts Plads i Lyngby for DTU. Foto: PR.

Projektet gennemføres i et integreret samarbejde med rådgiverne Artelia og Christensen & Co. Arkitekter.

Det planlagte byggeri omfatter et kontorhus på cirka 6.000 kvadratmeter fordelt på fire etager inklusive kælder.

Bygningen skal opføres på en kompakt grund midt i campus og indpasses mellem eksisterende bygninger. Formålet er at skabe et samlingspunkt for forskere og studerende med moderne arbejdspladser og et åbent studie- og læringsmiljø.

– DTU vil gerne have vores kompetencer ind tidligt, så vi har underskrevet en fase 1 aftale, udtaler Martin Lose, områdedirektør i NCC’s byggeenhed i øst for offentlige projekter under NCC Building Nordics.

– Vi har som hold beskrevet den måde, vi gerne vil løse opgaven og gå til samarbejdet på, og det har vi gjort på en måde, som DTU kan se sig selv i.

Den nye bygning skal rumme omkring 190 medarbejdere og skal samtidig bidrage til at styrke kapaciteten i DTU’s anden kvadrant, hvor behovet for flere kontorpladser ikke kan dækkes gennem omrokeringer og fortætning alene.

Projektet indledes med en indledende fase, hvor design og økonomi skal fastlægges i tæt samarbejde mellem parterne. Her skal projektet detaljeres og tilpasses de behov og krav, der ligger til grund for udbuddet.

Byggeriet skal certificeres til DGNB Guld og DGNB Hjerte efter de gældende kriterier.

Opførelsen forventes at begynde i midten af 2027 og stå færdig ved udgangen af 2029.

Kilde: Dansk Byudvikling

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub tog imod Hvidovre IF i..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby Boldklub har lavet en aftale..

Lyngby Havn står over for en opgradering, som omfatter både..