Nemmere at vælge europæiske varer

I Bilka, Føtex og Netto kommer der nu en ny type markering, hvor varer fra en europæisk virksomhed vil være markeret med en lille stjerne

Hører du til de danskere, der vil boykotte amerikanske varer i denne handelskrigstid med en underlig, orange mand i det Hvide Hus og en mindst ligeså underlig væbner med rejst motorsav, er der nu hjælp at hente. I Salling Groups butikker er man nemlig ved sætte små sorte stjerner ved europæiske varer.

Denne avis har netop været på besøg i Netto på Sorgenfri Torv for at undersøge sagen nærmere. Og vi fandt ud af, at man her er godt i gang med at sætte sorte stjerner – ikke på selve varerne, men på skiltene under dem.

Anders Hagh, der er administrerende direktør i Salling Group, har på LinkedIn skrevet om begrundelsen for den nye skilteordning:

»Vi har den seneste tid fået en række henvendelser fra kunder, som ønsker at handle dagligvarer fra europæiske mærker, og for at imødekomme dette vil vores prisskilte i Bilka, Føtex og Netto markere, at varen er ejet af en europæisk virksomhed.«

Anders Hagh oplyser endvidere, at Salling Groups butikker vil fortsætte med at have mærker på hylderne fra hele verden.

Det nye mærkat er alene en ekstra service til de kunder, der ønsker at købe varer med europæiske mærker.

Facebookgruppen Boykot varer fra USA har 74 tusind medlemmer og du kan blive medlem her

Det danske boykot af amerikanske varer vækker opsigt i den amerikansk presse.

Netmediet, Axios, skriver i en artikel fra i dag, torsdag, at Danmark har det næsthøjeste antal Google- søgninger på “Boykot USA”, der kun er overgået af Luxembourg.

Det er særligt den danske Facebook gruppen Boykot varer fra USA, som overrasker det amerikanske medie.

Boykot-gruppen skriver selv:

– Gruppen er et samlingspunkt for forbrugere, der gennem en boykot af varer fra USA, ønsker at give udtryk for deres mishag overfor USA’s adfærd rettet mod landets tidligere allierede i EU, Canada og Mexico.

Frankrig kommer på en tredjeplads, mens vores naboland Sverige indtager fjerdepladsen på antallet af Google-søgning på “Boykot USA”.

I Canada, som Trump også har indledt en toldkrig imod, går forbrugerne et skridt videre – de stiller amerikanske varer på hovedet i supermarkederne som et til-at-føle på tip til andre kunder!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foreningen Fællessang inviterer endnu en gang til en hyggelig eftermiddag..

Recharging er en romaskine, som oplader din romaskine mens du..

Efter en længere ombygningsperiode åbner Lottenborg Kro igen dørene lørdag..