Novo-milliard til biotek-forskning på DTU

Bioteknologiske løsninger indenfor bl.a. materialer, fødevarer og landbrug skal accelerere den grønne omstilling Foto: Shutterstock

.

Novo Nordisk Fonden støtter et nyt initiativ på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby med en bevilling på 1,05 milliarder kroner over de næste syv år.

Det skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.

Tiltaget hedder ”Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition” (Bright) og skal skabe viden og løsninger inden for effektiv bioproduktion, som skal bidrage til den grønne omstilling.

Bioproduktion består af biologisk baserede løsninger, som kan bruges i stedet for fossile energikilder og materialer.

Bright skal være samlingssted for akademiske og industrielle samarbejdspartnere, siger Mads Krogsgaard Thomsen, som er administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden.

– Det skal hjælpe os med at udvikle skalerbare løsninger, der kan give en markant reduktion i vores udledning af drivhusgasser og udbygge Danmarks position inden for biobaserede erhvervsmuligheder, siger han i pressemeddelelsen.

Aktiviteterne starter i løbet af 2025 og vil have fokus på bæredygtige materialer, mikrobielle fødevarer og mikroorganismer til klimaneutralt landbrug.

Styrker DTU´s position

Inden for disse områder skal det nye forskningscenter fokusere på både at udvikle og opskalere bioløsninger, så de på sigt kan blive konkurrencedygtige alternativer til fossile processer og produkter.

”Det nye initiativ vil styrke DTU’s position inden for fundamental bioteknologi yderligere og give mulighed for endnu bedre samarbejde mellem stærke kompetencer på tværs af universitetet og med eksterne samarbejdspartnere, særligt virksomheder. Et samarbejde, der vil skabe et solidt fundament for udviklingen af fremtidens bæredygtige materialer og fødevarer, baseret på bioteknologi,” siger Anders Bjarklev, rektor for DTU.

Fremragende nyhed

Hos Dansk Industri bifalder man det nye projekt.

For netop netop det at få skaleret flere af de løsninger, der findes, er en udfordring. Det mener Mikael Wraae Valsted, som er chef for DI Bio i Dansk Industri.

Derfor kalder han det derfor en “fremragende nyhed”, at Novo Nordisk Fonden poster penge i DTU’s arbejde inden for bioløsninger.

– Danmark har alle muligheder for at være Europas og verdens frontløber på biosolutions. Virksomhederne er klar, men har netop brug for hjælp til finansiering og skalering, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzaus Bureau.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Afstemning til TryghedsGruppens repræsentantskab: Fokus på digital sikkerhed og fællesskabets..

Kommunalbestyrelsen efterlader helt bevidst Virum og Sorgenfris centre i trafikalt..

Plejecentrene i Lyngby-Taarbæk Kommune er velfungerende, og beboerne trives generelt..

Seneste nyheder