Nu er det en realitet

Lyngby-Taarbæk Kommune opretter ny international udskolingslinje på Lindegårdsskolen

Vi har her i avisen ved flere lejligheder beskrevet planerne om at indføre et internationalt skoletilbud, der bl.a. vil styrke elevernes engelskkompetencer og give dem en unik mulighed for – hvis de ønsker det – at gå videre med en engelsksproget ungdomsuddannelse. Men nu kan vi meddele, at planerne føres ud i livet. Beslutningen herom er truffet, fordi der er kommet tilstrækkeligt med ansøgninger til, at den første internationale 7. klasse bliver oprettet allerede i år i august måned.

Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse i dag torsdag den 30. januar 2025.

Klassen har plads til maksimalt 28 elever, men hvis der fortsat er ledige pladser efter ansøgningsfristen, vil det stadig være muligt at kontakte skolen for indskrivning. Ansøgningsfristen er 5. februar 2025, hvor kommende elever kan tilmeldes uden binding.

Viceskoleleder Rasmus Langager Larsen, som har det overordnede ledelsesansvar for projektet, glæder sig over, at det er blevet en realitet:

“Jeg er stor fortaler for, at folkeskoler får forskellige profiler, så vi kan skabe flere alsidige og anderledes skoler for kommunens elever. Den internationale linje giver eleverne mulighed for at arbejde med et globalt udsyn, der forbereder dem til fremtidens muligheder og udfordringer i trygge rammer, som vi vægter højt.”  

Han opfordrer andre interesserede til at kontakte skolen og fortsætter: 

“I foråret inviterer vi til en introaften for den nye klasse, hvor vi vil uddybe og give et overblik over det kommende skoleår samt give kommende elever og deres forældre mulighed for at mødes. Er der andre interesserede, som har lyst til at vide mere om mulighederne, er jeg naturligvis åben for en uforpligtende snak”.

Hvis du vil vide mere om det internationale skoletilbud og muligheden for at søge, kan du læse mere via linket her: Ny International udskolingslinje på Lindegårdsskolen | Lyngby-Taarbæk Kommune (ltk.dk)

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Lyngby-Taarbæk Kommune meldte tidligere ud, at cykelstierne ville være ryddet..

Sparekassen Danmark bliver hovedpartner for Lyngby Boldklubs kvindehold frem til..

Søndag den 25. januar kl. 14.30 inviteres alle musikelskere til..