Bodil Kornbek og Simon Pihl Sørensen har skrevet en ny bog om at være pårørende – til et barn med særlige behov eller en ældre, der har brug for kommunal omsorg og service. I bogen er der interviews med pårørende og forslag til en helt ny tilgang til pårørende Bogen udkommer den 5 november.
- Det har været vores frustration for os, at det har været svært politisk få hold på indsatsen over for de pårørende og deres familier. Man får ofte at vide, at det er personsager. Eller, at der dr enten ikke er noget at komme efter, eller at fejlen rettes. Eller, at lige den dag var der en vikar. Eller der var tale om en enkelt fejl. Og så er vi ligesom koblet af,Men vores fornemmelse har været, at der er fejl eller måder – om man vil – som går igen og igen i de her sager. Men som politikere er det vanskeligt at løfte den bevisbyrde. Det kan vi kun, hvis de pårørende kommer til orde, og vi får løftet de konkrete oplevelser op på et generelt plan, siger Bodil Kornbek og Simon Pihl Sørensen
Simon Pihl Sørensen og Bodil Kornbek er med på at pilen i den grad også peger på politikerne
- Vi har ansvaret. Det er derfor vi har taget det utraditionelle skridt at spørge – ikke forvaltningen, ikke de fagprofessionelle – men de pårørende. De er vidner til den service og omsorg, vi yder til deres nærmeste. Til deres gamle far på plejehjem, til datteren, der har brug for støtte og hjælp og til den demente hustru. Nogle gange de eneste vidner. Og så er der også vores service og omsorg for de pårørende. Hvordan er det lige, vi yder omsorg for dem? Det skal vi politikere helt tæt på så vi kan handle.
I fortællingerne er der ros, og der er ris.
- Men generelt er vi faktisk lidt rystede over den måde vi møder pårørende på og vi forsøger, at give vores bud på, hvordan vi kan gøre det meget bedre, siger Simon Pihl Sørensen og Bodil Kornbek
Bogen er også et forsøg på at tænke politik på en ny mådeDe sociale medier har overtaget meget af den politiske debat. Men det er overfladisk og uden egentlig lytning og dialog. Og færre mennesker kommer til politiske møder. Den dialog lokalpolitikere tidligere havde er blevet formindsket og det påvirker også den måde politik bliver til på. For hvor god en politiker, er man hvis man ikke hel tiden samtaler med dem, der skal leve med de politiske beslutninger? slutter de to socialdemokratiske kommunalpolitikere.
Yderligere oplysninger og rekvirering af bog: Simon Pihl Sørensen 40187274 eller Bodil Kornbek 23602701.
Der afholdes bogreception på onsdag den 5.11. kl 16-17.30 på Sorgenfri Torv, Greens Kaffebar.












