Skal styrke den sportslige udvikling i VSB på både pige- og drengesiden.
André Schmidt Behrend er tiltrådt i en fuldtidsstilling som Sportslig ansvarlig og Head of Coaching med ansvar for U11-U19. Herudover har han blandt andet ansvaret for klubsamarbejdet og specifiktræningen.
André har i store dele af sin aktive fodboldkarriere spillet i VSB og har siden 2012 været træner på diverse børne-og ungdomsårgangene på både pige- og drengesiden. Han blev i 2018 ansat som træner i VSB og de seneste fem år har han bestridt forskellige ledelsesroller i klubben, senest som sportslig leder for ungdomsafdelingen.
André har erhvervet sig UEFA B-licens og UEFA B-Youth-Licens. Han er uddannet folkeskolelærer med linjefagene idræt, samfundsfag og dansk-udskoling.






