Hun hedder Anne Sofie Aagaard
Netop på denne Palmesøndag indsættes Anne Sofie som fast sognepræst i Lundtofte Kirke og Geels Kirkesal.
For godt 2000 år siden var det Jesus, der på et ungt lånt æsel var på vej til Jerusalem. Her er der en ung kvinde, der har spinket og sparet for ad den vej at skaffe sig mulighed for at få fat i en skål med den fineneste olie. Den hælder hun ud over Jesus. Tæt på står der en mand, der har adgang til Jesu følgere og til pengepungen, Iskariot hedder han vist. Han råber op, og vil have en forklaring; for hvorfor har hun ikke solgt olien og derefter givet pengene til de fattige. Heldigvis kommer Jesus til, og der falder ro på forsamlingen.
Læs resten i Bibelen.
I slutningen af indsættelsen prædiker Anne Sofie over samme emne. Og så falder alt på plads. Anne Sofies udtale var tydelig og klar trods de over hundrede sjæle, der var mødt op. Hun virkede afslappet og det hele forløb behagelig og fint.
Provsten fortalte blandt andet om Anne Sofie, at hun favner bredt og dybt.
Anne Sofie fortæller i sin prædiken, at Gud er kærlig og vil skabe fred mellem mennesker. Grundforløbet i prædiken var så fint tonet ind, idet vi fik mulighed for selv at se forløbet med en raket, hvordan den kommer helt op til månen, og derfra kan man ikke se menneskerne, der nu er så små.
Der er ingen tvivl om at hele forløbet ikke var møntet på ung eller gammel. Det var til hele menigheden.
Efter indsættelsen og gudstjenesten var der bespisning i menighedshuset, og alle fik mulighed for at få en lille samtale med Anne Sofie.
Og så er der velmente taler, der alle mundede ud i, at nu er alt godt … igen.
