Ny runde af #digitalpænt-skolekonkurrencen er i gang

Kan Sankt Knus Lavard Skole gentage bedriften?

Telenor har netop åbnet for tilmeldingen til årets udgave af #digitalpænt-skolekonkurrencen, hvor elever i 4.-6. klasse kan dyste om en præmie på 10.000 kroner til en fælles oplevelse. Konkurrencen løber frem til 24. oktober 2025, og der kåres en vinder i hver af landets fem regioner.

Sidste år gik sejren i Region Hovedstaden til 5. klasse på Sankt Knud Lavard Skole, der vandt med en video om sociale mediers betydning for børns selvopfattelse. I år er formatet ændret, så klasserne i stedet skal udarbejde et klassemanifest med egne regler for, hvordan de ønsker at færdes på sociale medier og i digitale fællesskaber.

Ifølge Cecilie Bruun Iversen, Director for Communications, ESG & Public Affairs i Telenor, skal ændringen gøre det lettere at deltage, samtidig med at manifestet kan fungere som et redskab til at styrke klassernes digitale adfærd på længere sigt.

Fokus på digital trivsel

#digitalpænt blev lanceret i 2016 som et undervisningsforløb målrettet 4.-6. klasse. Formålet er at styrke børns digitale trivsel, kritiske sans og gode online-vaner. Allerede ved dette skoleårs start har over 21.000 elever tilmeldt sig undervisningsforløbet – det højeste antal siden projektets begyndelse.

Undervisningsmaterialet består af film, podcasts og samtalekort, der lægger op til dialog om de dilemmaer, børn møder i deres digitale liv. Materialet er gratis og udviklet i samarbejde med læringsbureauet Forstå, samt med input fra elever, lærere og eksperter.

Bedømmelse af manifestet

De indsendte klassemanifester bliver vurderet af et dommerpanel med repræsentanter fra Telenor, Center for Digital Pædagogik, Politiken, Medierådet for Børn og Unge samt Julemærkefonden. Bedømmelsen sker ud fra kriterier som tydelighed, kreativitet og evnen til at inspirere andre.

Fakta om konkurrencen

  • Målgruppe: 4.-6. klasse.
  • Opgave: Udarbejd et klassemanifest for digital adfærd.
  • Deadline: 24. oktober 2025.
  • Præmie: 10.000 kr. til en oplevelse for klassen (én vinder i hver region).
  • Deltagelse: Gratis for alle skoler.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Folketinget har nu ændret navnet fra PLC tilbage til det..

Lyngby Svømmehals nuværende tag er over 50 år gammelt og..

Danske Shoppingcentre (DSC) har indgået en aftale med entreprenørvirksomheden Hoffmann..