Her vil den nye institution på Skolebakken komme til at ligge.To villaer er allerede revet ned for at give plads til den nye institution.
Vi har brug for flere pladser på daginstitutionsområdet – og selv om problemet ikke er helt så akut, er der brug for at udvide, så alle børn kan få de bedste rammer også om nogle få år.
Derfor bygger vi også ud i Virum.
Det er politisk besluttet at opføre en ny daginstitution på Skolebakken. Den nye institution skal kunne rumme otte grupper til både vuggestue- og børnehavebørn.
Det er også besluttet, at daginstitutionen Bøgely udvides med en ny institutionsbygning, så der fremover vil være i alt 10 børnegrupper. Bøgely har i øjeblikket 3 børnegrupper. Alt for mange af vores institutioner har for længe trukket et stort læs med at tage ekstra børn ind. Og alt for mange af vores institutioner lever ikke op til det man i dag kan forvente af bygninger, som skal danne ramme om vores børns første vigtige år. Derfor skal vi bygge og renovere.
Det vil selvfølgelig give nogle gener, når vi er i gang med at bygge.
Men vi skal være et lokalsamfund, hvor vores fælles institutioner lever op til det vi i dag ved om gode rammer børns udvikling og trivsel. Det handler om at skabe trygge og gode rammer for vores børn. Og her skal der altså ske en opgradering. Man kan følge med i processen på kommunens hjemmeside og man er altid velkommen til at henvende sig med spørgsmål.




