Som kommunalpolitikere har vi et ansvar for medarbejderne i kommunen.
Hvad enten, de er direkte kommunalt ansatte, eller indirekte via udlicitering til private firmaer.
Alle medarbejdere skal sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår, som følger de aftaler og overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative parter på arbejdsmarkedet. De skal med andre ord leve op til standarderne, som blev indgået i Hovedaftalen, der er hele grundstenen i den danske model.
I 1899 blev Hovedaftalen indgået af den daværende fagbevægelse, arbejdsgiverforening og regering, og det lagde grundstenen til, at det ikke længere var virksomhedernes ejere, der alene bestemte, hvad lønnen og arbejdstiden skulle være – det skulle fremover defineres af en forhandling mellem arbejdsgivernes parter.
Den danske model skal vi værne om – den har givet os velstand og ro på arbejdsmarkedet til gavn for hele Danmark. Det er en del af fundamentet i vores velfærdssamfund.
Servicefirmaet Renell, som har vundet del af udbuddet af rengøringen i Lyngby-Taarbæk samt en række andre kommuner på Sjælland og i Jylland, har en aftale med
Arbejdsgiverforeningen KA (tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening) og Det Faglige Hus, hvor de afviser den danske model.
I deres aftale står der, at man ikke må benytte sig af konfliktværktøjer i forbindelse med faglige tvister.
Når KA og Det Faglige Hus forhandler aftale, bliver medlemmerne ikke inddraget i processen, og aftalen bliver heller ikke sendt til afstemning hos medlemmerne, da det er de to bestyrelser i henholdsvis KA og Det Faglige Hus, der stemmer om aftalen.
3F har eksempler på, at medarbejdere hos Renell, der får sat en firmabil til rådighed, selv skal betale for den tid, det tager, når den skal til service, vaskes eller have benzin på – dvs. de bliver bedt om at arbejde gratis. Eller hvis de ikke kan nå at blive færdige med rengøringen på den tid, firmaet har sat til rådighed, bliver de bedt om enten at arbejde gratis eller at lade være med færdiggøre arbejdet.
Vi mener, at kommunerne kun skal indgå aftaler med de private firmaer, der har tilsluttet sig gældende overenskomster med de mest repræsentative parter på området, så medarbejderne er sikret en ordentlig løn og gode vilkår.
Hvis det er fordi, at den kommunale økonomi er presset, så kan man hjemtage opgaven. Der findes mange eksempler på, at man får det billigere og med en bedre kvalitet, når kommunen selv er chef, end når man både skal betale medarbejdere OG aktionærer. Hvis vi har det på offentlige hænder, er det også muligt at ændre arbejdsgangene, det kan man sjældent med et privat firma.
Kommuneskatten – vores bidrag til fællesskabet – skal IKKE bruges til at underbetale medarbejdere og gøre aktionærer rigere for at spare på budgettet.
Vi har et ansvar som politikere for at sørge for, at ordentlige forhold bliver vægtet højere end kroner og ører, således at der er fair og ordentlige forhold for de mennesker, der knokler for at opretholde vores velfærdssamfund.
De timer, medarbejderne ligger i deres arbejde for kommunen, om det er for et privat firma, eller som kommunalt ansatte, skal være nogle, vi som byrådspolitikere selv ville kunne acceptere at arbejde under, og de må ikke være underbetalte.
Timer, vi kan holde til, og en løn, vi kan leve af!
