Fredag aften den 16. maj blev Lyngby Idrætsby fyldt med liv og aktivitet, da endnu en udgave af Open Friday løb af stablen.
Hele aftenen summede det af energi i og omkring hallerne, hvor unge kunne prøve kræfter med et væld af aktiviteter: Baseball, boksning, bueskydning, kegler, squash, atletik, padeltennis, beachhåndbold, svømning, udspring, nailart, yoga, futsal, panna, jiu-jitsu (selvforsvar), escaperoom, dans, basket race, mega dart, bowcombat, human football – og naturligvis i den populære “Åbne Hal”.
I Caféen sørgede engagerede forældrefrivillige for, at der var lækre forfriskninger som sodavand, slik og müslibarer til alle.
160 unge fra 15 klasser nød aftensolen med fællesspisning – store pizzaer blev delt og nydt kl. 18:00, før alle gik sammen om en kæmpe Kahoot-quiz, hvor både grin og konkurrencegejst var i højsædet.
Aftenen blev rundet af med et brag – nemlig WaterDisko i svømmehallen, hvor lys, musik og vand kombinerede til en festlig afslutning.
Arrangementet blev til i samarbejde mellem frivillige forældre, SSP og LTU, og videoen fra aftenen kan ses her:
Se videoen fra aftenen
Stor tak til:
- Girlpower
- Lyngby Svømmeklub
- Lyngby Udspringsklub
- Lyngby Bokseklub
- City Squash Lyngby
- Lyngby Jokers Baseball
- Lyngby Bueskyttelaug
- Lyngby Kegleklub
- Groehngames
- Trongårdens IF
Sæt kryds i kalenderen – Open Friday 2025/2026:
- Fredag den 24. oktober
- Fredag den 14. november (for unge over 15 år)
- Fredag den 16. januar 2025
- Fredag den 6. marts – #Fodboldtrøjefredag
- Fredag den 29. maj – Open Friday og WaterDisko, intro for 6. årgang
Vi glæder os til endnu flere sjove, aktive og inkluderende aftener sammen!