Open Friday og Halloween Escaperoom samlede unge i Lyngby

200 unge deltog, da Lyngby centrum blev forvandlet til et levende mysterium under et udendørs Halloween Escaperoom. Aftenen bød på en særlig oplevelse, hvor grænserne mellem virkelighed og det overnaturlige blev udfordret – og hvor byen blev kulisse for gåder og spænding.

I samme ånd blev der afholdt Open Friday, hvor 175 unge mødte op til en aften fyldt med aktiviteter og fællesskab. Syv klasser deltog i pizzaspisning og Kahoot-quiz, hvorefter hallen summede af liv med aktiviteter som Stormester, Floorball, Jiu-Jitsu, Nailart, Yoga, Parkour, Brætspil, EA Sports FC26, Dans, Softball, Bumperballs, Poker, Roulette og meget mere.

I caféen blev der solgt sodavand, toast, slik og müslibarer, og stemningen var præget af engagement og glæde.

Tak rettes til Groehngames, Girlpower, Lyngby Gymnastikforening, Lyngby Floorball og Lyngby Jokers for deres bidrag.

Open Friday er arrangeret i samarbejde mellem LTU, SSP, frivillige forældre og lokale idrætsforeninger. Sæsonstarten viste endnu en gang, at dette samarbejde kan skabe rammer, hvor unge trives, mødes og deltager i meningsfulde fællesskaber.

Formålet med Open Friday er at styrke trivsel, forebygge risikoadfærd og give unge sunde fællesskaber at være en del af – og på sigt måske inspirere dem til at give det videre til kommende generationer.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I Virum-Sorgenfri Avis i efteråret spurgte vi partierne om, hvordan..

Efter en længere pause vender Jonny Hefty & Jøden tilbage..

Allerede i maj måned bad vi de politiske fortælle hvorfor..