Oplev “ko-mo-re-bi?” Besøg Lyngby Kunstforenings udstilling i portnerboligen på Sophienholm

I smukt solskinsvejr, på selve den dag, hvor forårsjævndøgnet indtraf, holdt Lyngby Kunstforening fernisering på udstillingen: ”Skoven og lyset” i Portnerboligen på Sophienholm.

Udstillingen viser værker af billedkunstneren, Kirsten Hagelskær, og til ferniseringen var lokalerne i portnerboligen på det nærmeste fyldt til bristepunktet.

Formanden bød velkommen.

Kunstforeningens formand, Kaj Otto Thomassen, bød velkommen og beskrev udstillingen i korte træk, hvorefter han gav ordet til kunstneren, der fortalte, hvad der har inspireret hende, og hvordan hun var kommet i gang med at male, og det var i den forbindelse, hun nævnte det japanske begreb:”komorebi.”

Hvad det begreb dækker, kan man læse senere i denne tekst.

Kunstneren

Kirsten Hagelskær er født i 1960, men begyndte først at male i en moden alder.

Selv fortæller hun:” Da jeg i 2007 for første gang satte en pensel på et lærred, var det som en åbenbaring for mig.

Her fandt jeg mit udtryk! Det var som at åbne en dør, der bare havde ventet på, at jeg skulle blive klar.

Meget hurtigt, efter en kort famlen i det abstrakte, fandt jeg, at det naturalistiske var mit element.”

En smuk udstilling

Gennem sine smukke værker får hun formidlet til beskueren, at naturen hverken er ond eller god – den er blot natur.

Med sine fine oliemalerier af skoven og lyset får hun os forbundet til naturen. Her kan man så gå helt i stå og blive ganske stille indeni – i sekunder eller minutter. Man aner det ikke, tiden opløses. Det er meditativt, næsten guddommeligt.

Lysets betydning

Kirsten Hagelskær fokuserer især på lysets mange roller – præcis som man kan opleve det i en skov.

”Det er helt særligt,” siger hun, ”for lyset i en skov er altid indrammet af træerne og de mange skygger.”

”Lyset kan ramme én på en mere intens måde – måske fordi det er fragmenteret,” fortæller hun videre, ”og det kan være lys, der stille falder ned gennem løvet og laver pletter på skovbunden.”

”Det kan også være lysende, diffus tågedis, der udvisker konturerne på smukkeste vis. Det er næsten guddommeligt – nærmest meditativt.”

Besøg udstillingen.

Derfor er der rig grund til at besøge Portnerboligen på Sophienholm tirsdag – søndag mellem 12.00 og 15.00 inden den 19. april, og har man lyst til at tale med kunstneren, så skal man møde op søndag den 29. marts kl. 14.00.

Der er gratis adgang.

Komorebi.

Udover at anbefale denne intime udstilling på det varmeste kan LTA’s udsendte her afsløre, at det japanske begreb: ”komorebi” betyder: ”Lys, der finder vej gennem blade og grene – og laver lyspletter på skovbunden.”

Kom og oplev det ved selvsyn i Portnerboligen på Sophienholm, inden det er for sent.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub tog imod Hvidovre IF i..

Foto: Lyngby Boldklub . Lyngby Boldklub har lavet en aftale..

Lyngby Havn står over for en opgradering, som omfatter både..