Påsken er, sammen med Julen, en af de største højtider vi har, hvad enten vi er troende eller ej. De fleste ved nok, at Påsken har forbindelse til den kristne kirke og Jesus’ død på korset. Men hvor kommer alle traditionerne fra?
Påske er den vigtigste højtid i kirkeåret, også i den danske Folkekirke. Det er også den højtid, der først blev fejret, da kristendommen opstod. Det var fordi, de kristne overtog den jødiske påske, kaldet Pesach, der også fejres om foråret, til minde om jødernes uddrivelse fra Egypten.
Ifølge biblen indstiftede Jesus den første nadver, under fejringen af det jødiske påskemåltid. Det er det, vi den dag i dag mindes, når der indtages nadver i kirken.
Mange af de traditioner vi har i dag, er ikke så gamle, mens nogle går tilbage til længe før, der var noget der hed kristendom. Ægget, lammet og måske endda påskeharen, går længere tilbage, fordi de er symboler på frugtbarhed og forår – noget man også har fejret før der var noget, der hed påske. Før i tiden lagde høns meget færre æg om vinteren, men begyndte igen, når foråret kom. De første lam blev født i det tidlige forår og kunne først slagtes ved påsketid. Og haren, ligesom kaninen, var utrolig frugtbar. Derfor har vi påskeæg, lammesteg og påskeharer, der i nogle familier kommer og lægger deres æg rundt omkring i haven.
Vi kender alle til fastelavn, men få forbinder det med forberedelserne til Påsken. Fra gammel tid var fastelavn den sidste dag inden fasten og det skulle fejres, for i fastetiden, som varede 40 dage fra askeonsdag til Påskedag, måtte man ikke spise kød, æg og smør. Man skulle tænke på andre, tænke på ens synder og give almisser til de fattige. Men Påskesøndag, så gik det løs, med alt det man ikke havde måtte spise de 40 dage før: æg, kød, smør og alt hvad hjertet kunne begære, var nu tilladt.
I restaurant My Dining Room fejrer vi Påsken med både middag onsdag d. 1. april og Langfredag d. 3. april og Påskefrokost søndag d. 5. april.
