Allerede når man gik ind i Virum Kirke blev man ramt af Paris, på en kæmpe skærm oppe ved alteret knejsede Eiffeltårnet stolt ud over kirkerummet.
Det var begyndelsen til en smuk rejse gennem Paris og Edith Piaf alt for korte liv. Guiden på rejsen var Cecilia Lindwall, som med sin kuffert ankom til den lille fortovscafe og begyndte at tolke Edith Piaf. Overuren var Vals d`Amelie, hvorefter den nok så kendte La vie en Rosé blev fortolket så man kunne dufte de nybagte baguette og vinen liflige dans på tungen.
Således velrustet tog Cecilia os videre gennem de smukke sange indtil pausen, hvor der var en forfriskning i kasematterne. Her var der også en række takketaler til Cecilia der havde sidste dag i kirkens kor, da hun har valgt at rejse tilbage til sit hjemland, Sverige.
Knud Rasmussen, kirkens organist, var den første til at takke Cecilia for et fantastisk samarbejde gennem de 13 år hun var ansat i kirken, dernæst takkede formanden for menighedsrådet, Uni Isenstein Nielsen, for samarbejdet. Sognepræst Elisabeth Siemen var den næste i rækken, der med en dybtfølt og varm tale takkede for de mange gode oplevelser. Hanne Christensen som var kollega til Cecilia i koret nævnte at de ville komme til at savne de over 600 tår kaffe det er blevet til gennem årene. Som formand for Solgårdens Musikalske venner, takkede Tommy Wedel for de mange gode musikalske oplevelser på Solgården.
Efter pausen satte folk sig til rette på Place du Tertre på Montmatre, med Sacré-Coeur i baggrunden, stadig med bouqueten fra kasematternes fristelser i ganen var vi nu klar til sidste del af den smukke koncert. De fantastiske musikere, Knud Rasmussen som orkesterleder og pianist med sine dygtige med musikere, på violin Andreas Orlowitz, Martin Bennebo på akkordeon samt sidst men ikke mindst Mette Hanskov på kontrabas, tog os nu ud i en munter rundtur på pladsen, hvor sangen var blandet med lidt skuespil.
Alting har jo en fin som franskmændene siger, dertil nåede også denne fremragende koncert. På smukkeste vis sluttede koncerten, som den begyndte med La vie en Rosé, samtidig med at Cecilia uddelte røde roser til nogen af de fremmødte.
Vi ønsker Cecilia alt det bedste på andra sidan og håber vi kan få lov til at nyde hendes røst i ny og næ.
.
.
.
________________________________________________________________________________________________________________
Læs portræt af en diva fra vores avis tilbage i 2020
