Plads til alle – et stærkere fællesskab i Lyngby-Taarbæk – læserbrev

Jeg har boet i Lyngby-Taarbæk i alle mine 67 år og bilder mig ind, at jeg kender både kommunen og dens historie rigtig godt.
Det er et fantastisk sted at bo – men desværre også et sted, hvor alt for mange af vores bygninger lider under manglende vedligeholdelse.
Utætte tage, skimmelsvamp og nedslidte rammer betyder dårlig service for brugerne – ikke mindst på skoler og andre institutioner.

Vi skylder borgerne rettidig omhu. Der er god økonomi i at handle i tide – og rådhuset er desværre et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når man ikke gør det.

Jeg har i flere år fulgt kommunalbestyrelsens arbejde tæt og deltaget fast i møderne. Som medlem af bestyrelsen for kommunens handicaporganisationer har jeg både indsigt i og erfaring med den sociale politik – på godt og ondt.

Jeg er selv handicappet og kørestolsbruger, og derfor ved jeg, hvordan manglende tilgængelighed føles i hverdagen. Jeg ved også, hvad der skal til for at ændre det.
Jeg har de bedste forudsætninger for at tale de handicappedes sag – ikke kun med ord, men med erfaring.

I min valgkamp har jeg været rundt på gader og stræder med mit valgmateriale, og her har jeg personligt oplevet, hvor besværligt det kan være at færdes som handicappet i en kørestol i stort set hele kommunen.
Jeg har på min vej rundt mødt mange borgere med tilsvarende problemer, og det har bekræftet mig i, at der er et klart behov for forbedringer af de handicappedes fysiske vilkår i kommunen.
Der er stadig for mange steder, hvor fortove, kantsten, bygninger og adgangsforhold ikke tager højde for mennesker med handicap.

Jeg ønsker en kommune, hvor alle kan deltage på lige vilkår – både fysisk og digitalt.
Derfor foreslår jeg et tilgængelighedsråd med eget budget, så vi løbende kan forbedre forholdene.

Samtidig skal vi styrke ældreplejen, hvor mange borgere og pårørende oplever svigt.
Det kræver ikke bare flere penge, men også mere dialog. Vi skal lytte til medarbejderne og de mennesker, det hele handler om.

Lyngby-Taarbæk ligger i top på biodiversitet – det skal vi værne om. Ved nybyggeri og renovering skal vi tænke grønt, langsigtet og menneskeligt.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe et Lyngby-Taarbæk med plads til alle – hvor respekt, ansvar og fællesskab går hånd i hånd.
Jeg ser frem til at bryde det konservative enevælde og arbejde for brede løsninger, der gavner os alle.

Stem på Henrik Sylvest Olsen – liste A.

1 kommentarer

En reaktion

  1. Kære Henrik Sylvest Olsen.
    Dit budskab rammer godt og bredt, jeg oplever også i min hverdag at det er svært som handicapet at befinde sig på kommunens idrætsanlæg. Nivoet er under lavmålet. Godt du stiller op og jeg ønser dig og liste A et godt valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

  1. Kære Henrik Sylvest Olsen.
    Dit budskab rammer godt og bredt, jeg oplever også i min hverdag at det er svært som handicapet at befinde sig på kommunens idrætsanlæg. Nivoet er under lavmålet. Godt du stiller op og jeg ønser dig og liste A et godt valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Der bliver arbejdet i døgndrift for at få La Tre..

Billedet er fra et andet fællessangarrangement i sommer . Julestemningen..

Den lille sø i Furesøparken til højre . Fejlkommunikation førte..