Plantning af spændende istidsskov på Virum Gymnasium

Mandag den 17. marts var der plantning af 800 buske af hjemmehørende arter i VGs kommende istidsskov.

En masse 3. og 5. klasses elever fra Fuglsanggårdskolen plantede løs i højt solskinsvejr sammen med deres engagerede lærere samt elever og lærere fra VG’s Miljøråd – under supervision af en skovfoged.

Super stemning – med kagepause undervejs.

Vi er rigtig glade for vores spændende projekt, som alle i lokalområdet er velkomne til at følge.

Der kan læses mere om istidslandskabets tilblivelse på VG’s hjemmeside www.virum-gym.dk.

Vi arbejder på en skiltning ved området.

PS: Istidsskoven supplerer et andet spændende skovprojekt på VG: Miyawaki-skoven, som er etableret i et samarbejde med Grønne Nabofællesskaber.

Arter af buske

Her er en liste over de buskarter, som er blevet plantet.

Det er udelukkende hjemmehørende arter, som kan supplere hinanden uden at blive for dominerende, og samtidig være den nødvendige underskov for den kommende skov af træer i varierende højde og drøjde.

Fjeldribs (Ribes alpinum)

Fjeldribs vokser generelt i høje bjergskove, men findes også på Bornholm og Møn, hvor den gror som skovbundsplante under lyse egetræsskove.Fjeldribs vokser generelt i høje bjergskove, men findes også på Bornholm og Møn, hvor den gror som skovbundsplante under lyse egetræsskove.

Almindelig kvalkved (Viburnum opulus)

Kvalkved danner underskov og skovbryn og kan gro på næsten alle jordtyper. Den vokser overalt i Europa, men findes mest her i Danmark på Øerne og i Østjylland.

Benved (Euonymus europaeus)

Benved gror i det meste af Europa og herunder Danmark, men er også udbredt i Lilleasien og Kaukasus. Benved danner krat, skovbryn og underskov i lyse skove og overdrev. Den har brug for en del lys, men tåler til gengæld meget blæst.

Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna)

Engriflet hvidtjørn gror hovedsageligt som underskov og skovbryn i løvskove i Centraleuropa. Planten er forvildet i Danmark, hvilket betyder at den nu også gror her naturligt, selvom den ikke har været her lige så længe som flere af de andre buske, der er blevet plantet i istidsskoven.

Vrietorn (Rhamnus catharticus)

Vrietorn udbreder sig hele vejen fra Marokko i Nordafrika og herop til os i Norden. I Danmark vokser den på Øerne og i Østjylland i skovbryn, krat og på overdrev. Vrietorn tåler både skygge og blæst, men foretrækker fugtig jord.

Kirsebærkornel (Cornus mas)

Kirsebærkornel vokser især i Lilleasien, Kaukasus og Sydeuropa, men er forvildet i Danmark, hvilket betyder at den nu også gror her naturligt, selvom den ikke har været her lige så længe, som flere af de andre buske i istidsskoven. Kirsebærkornel danner underskov, skovbryn og krat under løvtræer.

Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna)

Engriflet hvidtjørn gror hovedsageligt som underskov og skovbryn i løvskove i Centraleuropa. Planten er forvildet i Danmark, hvilket betyder at den nu også gror her naturligt, selvom den ikke har været her lige så længe som flere af de andre buske, der er blevet plantet i istidsskoven.

________________________________________________________________________________________________________

Ordliste

Krat: En lav og tæt bevoksning af buske og/eller mindre træer.

Løvtræer: Træer som bærer (ofte skiveformede og grønne) blade i modsætning til nåle.

Overdrev: Et lyst og åbent område (naturtype) som vedligeholdes gennem græsning. Overdrev har eksisteret siden bronzealderen, hvor de ringeste og mest stenede arealer tæt på landsbysamfundet blev udvalgt til græsningsarealer til bøndernes dyr.

Skovbryn: Det sted hvor skoven holder op og mødes med typisk mere åbent land.

Underskov: Underskoven er alle de træer, buske og slyngplanter under 10 meters højde, som ikke er en af hovedtræarterne for skovtypen (dvs. de træer som skoven mest består af).

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Lyngby Boldklub leverede en præstation, der nærmest kaldte på nedrykning,..

April byder på en helt særlig oplevelse for krop og..

Deltag i vores nye konkurrence. Du skal blot svare på..