Politisk debat på Virum Gymnasium samlede elever og politikere

Der var livlig debat, da politikere fra syv forskellige partier indtog scenen på Virum Gymnasium til en paneldebat for gymnasiets elever.

Arrangementet var delt op i to dele. Først deltog elever fra 3.g i en debat, der varede et par timer. Efterfølgende blev tilskuerpladserne skiftet ud, så elever fra 2.g også fik mulighed for at følge og deltage i diskussionerne.

Rektor Ida Friis bød kort velkommen, hvorefter ordet blev givet videre til tre elever, som stod for at styre debatten. Som indledning fik alle partideltagere to minutter til at præsentere deres hovedbudskaber. Derefter fulgte en række diskussioner om udvalgte politiske emner.

Blandt de første emner på dagsordenen var ældreområdet og indvandring, som gav anledning til engagerede diskussioner mellem politikerne.

I panelet sad repræsentanter fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Det Konservative Folkeparti samt Liberal Alliance.

Fra Lyngby-Taarbæk Kommune deltog blandt andre Magnus von Dreiager (K), der i dag sidder kommunalbestyrelsen, samt Sigurd Agersnap (SF), som havde en plads i kommunalbestyrelsen indtil han ved seneste folketingsvalg blev valgt ind i folketinget. I panelet sad desuden to medlemmer af Folketinget (Sigurd Agersnap den ene) , mens flere af de øvrige deltagere var kommunalpolitikere fra nabokommunerne.

Undervejs i debatten var der stor spørgelyst blandt eleverne, som aktivt deltog med spørgsmål og kommentarer til politikerne. Engagementet vidnede om en tydelig interesse for politik blandt de fremmødte elever.

Nu bliver det spændende at se, hvordan interessen afspejler sig, når vælgerne sætter deres kryds ved valget den 24. marts.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto : BPN-FOTO.DK . Mandag eftermiddag udbrød der brand i..

Baadfartens skipper måtte selv i gang med saven så Baadfarten..

𝗟𝘆𝗻𝗴𝗯𝘆 𝗕𝗼𝗹𝗱𝗸𝗹𝘂𝗯 𝗞𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲𝗿 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲𝗿 𝗯å𝗱𝗲 𝘀𝗽𝗶𝗹𝗹𝗲𝗿𝘁𝗿𝘂𝗽𝗽𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝘁𝗿æ𝗻𝗲𝗿𝘀𝘁𝗮𝗯𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹𝗴𝗮𝗻𝗴𝗲𝗻..