Med lige under to måneder til premieren mødtes holdet bag Cirkusrevyen 2026 i dag, mandag den 9. marts.
Holdet består af Niels Olsen, Lars Mikkelsen, Johanne Louise Schmidt, Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg. De næste uger skal der læses, synges, danses og testes, skriver cirkusrevyen i et opslag. Heri står også følgende:
”Det bliver spændende at se, hvad dette års revy kommer til at indeholde! Hvilke emner eller parodier håber du kommer med i dette års Cirkusrevy?”
Det spørgsmål har fået mange til tasterne. Der er allerede kommet en del forslag fra læserne, bl.a. følgende:
– Regerings forhandlingerne, et puslespil for viderekommende, hvem er inde, ude, (udskiftninger, gule, røde kort) måske en kommentator med medkommentator Ulla Terkelsen.
– Noget om Keld og Hilda Heick, nu de er stoppet.
– Vi har da osse en statsminister der vist kan trænge til lidt gas.
– Droner over landet.
– Bedehåbsdag.








