Ivan Eltoft Nielsen åbnede i foråret men holdt åbningsreception fredag.
Fredag blev der afholdt velkomstreception hos den nye ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen på Virum Torv. Selvom mægleren åbnede dørene i foråret, var det først nu, der blev tid til at fejre det med en reception.
Karina Svarer, som er daglig leder af forretningen, havde inviteret venner, kunder og forretningsforbindelser til en hyggelig eftermiddag. Gæsterne blev forkælet med lidt godt til ganen, og uden for butikken var der opstillet en Aperol Bar, som bidrog til den festlige stemning.
Selv sent på dagen var der stadig aktivitet, og Karina fortalte, at mange gæster var kommet forbi tidligere på eftermiddagen, hvor receptionen passede fint ind i deres tur hjem fra arbejde.