Røde Kors inviterer ældre til juleaften på Møllebo


Seniorer 60+ i Lyngby-Taarbæk, som ellers skal være alene juleaften, kan godt begynde at gøre det fine tøj klar til
den 24. december. Her lægger caféen på Møllebo nemlig endnu engang lokaler til julefest.

Julen er en tid, som mange af os gerne vil tilbringe sammen med andre. Og ældre i Lyngby-Taarbæk, der ikke har andreplaner juleaften, kan også i år se frem til nogle hyggelige timer med samvær og hygge.

Den 24. december inviterer Røde Kors Lyngby-Taarbæk nemlig til julefest for alle over 60.
Ifølge bestyrelsesmedlem Mads Poggenborg kan deltagerne se frem til en aften med alt, hvad der hører julen til: godmad, træ, sang, gaver, godter, en slat portvin – og selvfølgelig masser af godt selskab.
”Baseret på sidste år, hvor vi bød en masse glade mennesker velkommen og havde en super hyggelig aften, så vi tørgodt love, at det også bliver et brag af en juleaften i år. Vi glæder os til at se mange af vores ældre medborgere i caféen på Møllebo den 24. december,” siger han.

En skøn juleaften for alle ældre
Juleaften på Møllebo har gennem flere år været et fast indslag, som den lokale Røde Kors-afdeling overtog i 2024. Det var naturligt, da mange af afdelingens aktiviteter – især dem i Røde Kors Huset på Kongevejen – ligeledes har fokus på, at mennesker spiser og hygger sig sammen, fortæller Mads Poggenborg.

”Vi ved, hvor meget det betyder, at man kan få samvær og snakke med andre over et måltid mad og andre sjove
aktiviteter i stedet for at være alene. Det kan vi bl.a. se på de mange mennesker, der deltager i vores sociale aktiviteter, som Spisevennerne og Seniorcaféen”

”Vi ved, hvor meget det betyder, at man kan få samvær og snakke med andre over et måltid mad og andre sjove
aktiviteter i stedet for at være alene. Det kan vi bl.a. se på de mange mennesker, der deltager i vores sociale aktiviteter, som Spisevennerne og Seniorcaféen. Juletiden er selvfølgelig ingen undtagelse”, siger han.
Juleaften på Møllebo er også en god anledning til at stifte bekendtskab med nye mennesker. Over årene har ældre fra alle samfundets lag deltaget i festen.
Først til mølle – så skynd dig at tilmelde dig
Er du 60+, og har du lyst til at være med juleaften, bedes du skrive til Mads Poggenborg på madpog@rodekors.dk. Derer 45 pladser i alt, så vent ikke for længe.

Det er gratis at deltage, og pladserne bliver besat efter først-til-mølle-princippet.
Program for juleaften på Møllebo:


Kl. 16.00: Vi mødes og hilser på hinanden over kaffe og kage
Kl. 17.30: Vi går til bords og spiser lækker julemad med alt, hvad der hører til
Kl. 19.00: Vi synger, pakker gaver op og hygger med kaffe, godter og lidt portvin
Kl. 21.00: Vi siger pænt farvel efter en dejlig aften i godt selskab

2 kommentarer

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Der bliver arbejdet i døgndrift for at få La Tre..

Billedet er fra et andet fællessangarrangement i sommer . Julestemningen..

Den lille sø i Furesøparken til højre . Fejlkommunikation førte..