Røde Kors på Kongevejen – mere end en genbrugsbutik

Billedet fra åbningsdagen i februar måned i år.

På Kongevejen i Virum finder man en af Røde Kors’ største genbrugsbutikker, men stedet er langt mere end blot en butik. Med et omfattende sortiment, en stor stab af frivillige og en række sociale aktiviteter, er det blevet et centrum for fællesskab og engagement i lokalområdet.
Virum-Sorgenfri Avis var med til indvielsen og nu et halvt år efter, har vi taget en snak med en af de nye ledere af butikken.

En ny ledelse – men samme dedikation

Butikken har for nylig fået ny ledelse, hvor Lars Byager og Gunni Baagøe-Mikkelsen har et fælles Lederskab.

De har overtaget stafetten fra Lulu Heiberg, der stod for opstarten af butikken tilbage i februar. Med

butikkens størrelse og de mange opgaver har det vist sig nødvendigt at have to personer til at dele ledelsesopgaverne.

Lars Byager fortæller om butikkens alsidige sortiment og de mange aktiviteter, der knytter sig til huset.

Udover tøj sælger butikken en bred vifte af effekter, herunder møbler og elektronik, der alle bliver nøje gennemgået og klargjort, inden de sættes til salg.

Frivillige – hjertet i butikken

Alt arbejdet i butikken udføres af frivillige. Fra sortering af tøj og effekter til udstillinger og kundeservice – hver opgave kræver en stor indsats. I dag er omkring 150 frivillige tilknyttet, men der er behov for op mod 250 for at sikre den optimale drift. Derfor er der altid plads til nye hænder, uanset om man kan afse få timer om ugen eller mere.

Butikken er afhængig af donationer og frivillig arbejdskraft, hvilket gør det muligt at operere momsfrit og holde omkostningerne nede. Lars forklarer, at det økonomiske setup ville være helt anderledes, hvis der skulle udbetales løn til medarbejderne.

Udover genbrug – sociale fællesskaber

Røde Kors på Kongevejen er også et socialt samlingspunkt med en række aktiviteter for borgere i lokalsamfundet og lokalsamfundet. Eksempler på dette inkluderer:

  • Socialt køkken og fællesspisning: Mandage fra 17-20 samles folk til madlavning, hygge og samvær.
  • Sind Ungdom: Et frirum for sårbare unge i alderen 16-35 år hver tirsdag.
  • Gå-café for mænd: Et tilbud om gåture i grønne områder med fokus på god mandesnak hver onsdag formiddag.
  • Frokostcafe for seniorer (60+)  Fællesspisning, hygge og samvær, kaffe og te – onsdag middag
  • Café Hulen: Et fællesskab for unge voksne (20-35 år) med hygge, spil, kreativitet og fællesspisning hver onsdag aften.
Fælles spisning

Disse aktiviteter er med til at styrke de sociale bånd blandt frivillige og brugere og viser butikkens bredere mission om at fremme fællesskab og trivsel.

Arrangementer der skaber glæde

Butikken arrangerer også sociale begivenheder som oktoberfest og julefrokoster for de frivillige. Dette er med til at anerkende deres store indsats og skabe en stærk følelse af sammenhold.

En vigtig opfordring

Selvom butikken allerede gør en stor forskel, er der behov for flere frivillige. Om man vil hjælpe med at sortere tøj, køre donationer mellem afdelinger, reparere elektronik eller stå i butikken, er der altid brug for nye kræfter.

Røde Kors på Kongevejen er ikke bare en butik, men et fællesskab, hvor frivillighed og sammenhold skaber værdi – både for kunder, frivillige og det omkringliggende samfund.

HVAD GÅR OVERSKUDDET FRA GENBRUGSBUTIKKERNE TIL?

Når du køber genbrug i Røde Kors’ butikker i Lyngby-Taarbæk, bidrager du ikke kun til et mere bæredygtigt samfund. Du er også med til at støtte andre mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Overskuddet fra butikkerne går til, at vi kan støtte mennesker i Danmark og udlandet gennem Røde Kors’ hjælpearbejde.

FOKUS PÅ DEN LOKALE HJÆLP

Som lokalafdeling har Røde Kors i Lyngby-Taarbæk størst fokus på – ja, det lokale. Det betyder, at de først og fremmest gerne vil bruge pengene på at hjælpe sårbare børn, voksne, familier, flygtninge etc. i vores nærområde.

Genbrugssalget giver mulighed for at drive de eksisterende aktiviteter og skabe nye, når der er et behov. Det, som ikke bruges lokalt, går til Røde Kors’ arbejde på landsplan og internationalt.

Du kan læse mere om Røde Kors i Lyngby Taarbæk Her

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Afstemning til TryghedsGruppens repræsentantskab: Fokus på digital sikkerhed og fællesskabets..

Kommunalbestyrelsen efterlader helt bevidst Virum og Sorgenfris centre i trafikalt..

Plejecentrene i Lyngby-Taarbæk Kommune er velfungerende, og beboerne trives generelt..

Seneste nyheder