Som samarit i Røde Kors Lyngby-Taarbæk kan du være med til at hjælpe mennesker, der har været ude for små og store ulykker.
Her er du i selskab med andre samaritter, og du får en solid uddannelse, der gør dig i stand til at handle uanset hvilken situation der måtte opstå. Lige fra børn med skrammer på knæet til voksne, der har brug for hurtig hjertemassage.
Efter nogle indledende observatørvagter og et kursus starter du som samariterelev. Herefter følger assistentkurset og behandlerkurserne. Som samarit er du forpligtet til at forny din uddannelse hvert andet år.
Hvilke krav skal du opfylde?
For at blive samarit skal du:
– være mellem 18 og 60 år
– kunne tale og forstå dansk
– ville bruge din fritid på frivilligt arbejde
– kunne klare fysisk belastende arbejde, som båretransport og hjertemassage
– være velsoigneret og ikke have misbrug af alkohol eller lignende
– have en ren børneattest




