Rogers i Lyngby Storcenter slår dørene op med besøg af youtuberen Lasse Vestergaard

Pokémon-feberen rammer Lyngby, når Rogerz inviterer til den største åbningsfest i brandets historie.

Lørdag den 17. og søndag den 18. oktober åbner Rogerz dørene til en helt ny butik i Lyngby Storcenter. Det bliver en weekend i samlekortenes tegn med skarpe åbningstilbud, et kæmpe udvalg af TCG, vilde præmier, gratis forfriskninger og besøg af YouTuberen Lasse Vestergaard.

Hvis man har oplevet en Rogerz-åbning før, ved man, at der er lagt op til noget særligt. Og hvis ikke, er åbningsfesten i Lyngby en oplagt mulighed for at opleve det populære koncept for første gang.

En fest for alle samlekort-entusiaster

Rogerz er for alle, der elsker samlekort – uanset om man er erfaren samler, passioneret spiller eller helt ny i TCG-universet. Til åbningsfesten kan gæsterne gå på opdagelse i butikkens store udvalg af samlekort og samtidig være med, når Rogerz fejrer åbningen med aktiviteter og overraskelser for både børn, unge og voksne.

De skarpe åbningstilbud bliver afsløret snart, men allerede nu er der god grund til at sætte kryds i kalenderen. Lørdag får butikken besøg af YouTuberen Lasse Vestergaard, og begge dage står Let’s Grade Cards klar til at sende gæsternes kort til grading.

Derudover venter der vilde præmier, gratis forfriskninger og masser af muligheder for at finde det næste kort til samlingen.

“Rogerz er en butik for alle, der elsker samlekort. Vi glæder os helt utroligt til at byde Lyngby velkommen, og vi starter med en åbningsfest, som bliver den største i Rogerz’ historie” siger Søren Hjort, creative manager hos Rogerz.

En stærk ny kategori i Lyngby

Samlekort – og særligt Pokémon – er en kategori i kraftig fremgang, og med Rogerz får Lyngby Storcenter et nyt tilbud, der kombinerer fællesskab, handel og oplevelser.

“Rogerz passer rigtig godt ind i vores ambition om at skabe et levende og varieret center med noget for børn, unge, forældre og passionerede samlere,” siger Casper D. von der Ahé, center manager i Lyngby Storcenter.

“Det spændende ved Rogerz er, at butikken ikke kun handler om at købe, men også om nørderi og glæden ved at finde, bytte og passe på sine kort. Det gør Lyngby Storcenter endnu mere attraktiv og giver flere gode grunde til at lægge vejen forbi,” tilføjer han.

Praktisk

  • Rogerz Åbningsfest finder sted lørdag den 17. og søndag den 18. oktober.
  • YouTuberen Lasse Vestergaard besøger butikken lørdag.
  • Let’s Grade Cards deltager begge dage
  • Åbningstilbud afsløres snart.
  • Der vil være præmier og gratis forfriskninger.

Læs mere om Rogerz’ åbningsfest på lyngbystorcenter.dk/oplevelser/rogerz-aabningsfest.

Oplus_20054048

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Mød en at dele sofaen med hos SOFACOMPANY på Lyngby..

Fredag den 30. oktober kl. 19.30 byder Lindegaarden på en..

Det Kongelige Teater kan nu gå videre med planerne om..