Foreningen Vores Sorgenfri fylder 10 år
VSA Online har i den forbindelse stillet nogle spørgsmål til foreningen. Vores Sorgenfri blev dannet på baggrund af de udbygningsplaner der var for Sorgenfri Torv.
Bl.a. nedrivning af det gamle torv og opførelse af nyt byggeri i stedet. Vores Sorgenfri har som hovedformål at bevare det gamle Sorgenfri Torv.
Der har gennem de 10 år været megen diskussion omkring torvet. Mange har været imod en ændring andre synes de gerne vil have nyt og ejerne har forsøgt sig med forskellige planer for torvet.
Der har været afholdt møder, workshops, bvandringer og meget mere og holdningerne er meget forskellige.
Skal man bevare for at bevare og hvad er mulighederne ved at bevare, i en tid hvor de små specialbutikker lukker i byområderne og hvad skal man sætte ind i stedet.
På den baggrund har VSA Online stillet Vores Sorgenfri en række spørgsmål omkring deres syn på udviklingen af Sorgenfri Torv.
Hvordan vil I tiltrække nye forretninger til Torvet?
Svar:
Flere faktorer gør Torvet attraktivt for fremtidige lejere af butikkerne. Det er præcist sådan et sted, unge mennesker er vilde med. Arkitekturen er særligt indbydende, hvilket bekræftes af udtalelser fra Akademiraadet, fagtidsskriftet Arkitekten og By og Land, Landskabsforeningen for bygnings- og landskabskultur samt flere andre.
Det er en del af ejernes strategi at lade butikker stå tomme for at lette en hel eller delvis rømning af centret, hvis muligheden for nedrivning melder sig. Der er tomme butikker på Torvet, men selvom der har været interesserede lejere, har de haft svært ved at få lejemål af længere varighed. Det vil naturligvis være en stor hindring for potentielle lejere at skulle bruge både penge og ressourcer på inventar, hvis de ikke ved, hvor længe de kan have butikken.
Christian Melgaard, der er ekspert i asset management – herunder med indsigt i butikscentre – har udtalt, at det ikke vil være svært at tiltrække nye lejere, men det kræver en planlagt sammensætning af butikker og en forbedret vedligeholdelsesstandard.
.
Hvad er jeres forslag til en renovering af Torvet, så det lever op til moderne standarder, men stadig bevarer sit nuværende look?
Svar:
Det er tydeligt for enhver, at Torvet igennem mange år har været udsat for massiv og kalkuleret manglende vedligeholdelse fra ejernes side. Derfor vil en istandsættelse af Torvet naturligvis kræve en stor investering. Det har imidlertid ikke været ejernes fokus, som udelukkende er profit uden hensyntagen til miljømæssige og arkitektoniske interesser.
Set i relation til et omfattende nybyggeri er omkostningerne til renovering dog langt mindre. Et eksempel, hvor ejere har haft stor veneration for arkitektur og miljø, er den nylige istandsættelse af Classic Car House.
Ifølge Arkitekt Finn Laursen, MAA, er der blandt arkitekter og andre fagfolk enighed om, at det er mere bæredygtigt at renovere end at bygge nyt. Og Torvet kan renoveres med forholdsvis enkle midler.
Der er sket meget inden for skimmel- og fugtsanering. Eksempelvis har “Skamol” nogle rigtig gode egenskaber i konteksten af behandling af kælderydervægge mod fugtindtrængning. Dansk Miljøanalyse vil forholdsvis nemt kunne pege på, hvor der er skimmel, og hvor det er nødvendigt at gribe ind.
Naturligvis er det ikke muligt at pege på en konkret, rentabel løsning uden forbehold, før vi står med et gennemprojekteret projekt. Oplysninger fra det landsdækkende LER-register kan hentes ved kommunen og sige noget om drænforhold og andre ledningsforhold – og om det vil være nødvendigt at supplere med andre løsninger, hvilket dog stadig er en overkommelig operation.
Efterisolering af tage kan gøres både indefra og udefra efter nærmere undersøgelse og planlægning af, hvor dampspærren kan ligge i konstruktionen – med respekt for tagprofilens udseende, som er vigtigt at bevare.
En meget stor del af facaderne er glas, og der er sket meget siden Sorgenfri Torv blev bygget. En undersøgelse af karmtykkelser, falsdybder og træets tilstand vil vise, om rammerne skal skiftes, eller om man kan nøjes med opgradering af glas. Selv små forhold kan forbedres. Realdania er eksperter på bevaringsområdet, og ved istandsættelsen af arkitekt Erik Christian Sørensens hus benyttede man eksempelvis en japansk løsning, hvor hulrummet i ruden suges tomt for luft – en løsning, der koster mere end termoglas, men som viser, at hvor der er vilje, er der en vej.
.
Vil denne renovering kunne gøre det så dyrt for de eksisterende butikker, at de ikke kan fortsætte – og nye ikke vil komme til?
Svar:
Omkostningen ved renovering vil på ingen måde kunne sammenlignes med nybyggeri. Sidstnævnte vil øge huslejen betragteligt mere og med sikkerhed gøre eksistensen for flere af butikkerne meget usikker.
En renovering af de eksisterende butikker vil betyde en mindre huslejestigning end ved nedrivning og nybyggeri. Samtidig vil butikkerne kunne blive på Torvet i ombygningsperioden, mens en længerevarende nedrivnings- og byggeperiode kan resultere i, at forretningerne ikke vender tilbage til området.
Renovering, bevaring og omstrukturering af enhedsstørrelser m.m. er økologisk, socialt, ressourcemæssigt og politisk den rette vej. Stærkere stemmer taler for, at hvis vi vil mindske vores klimaaftryk, må vi renovere i stedet for at bygge nyt.
Torvet er ideelt for gående og cyklister – og stadig tilgængeligt med bil. En renovering vil gøre det mere indbydende og attraktivt. Længere lejekontrakter kan tiltrække et nyt segment af lejere, som også vil investere i butikkernes fremtoning og understøtte fællesskab og aktiviteter.
Selvom der ikke eksisterer en vedligeholdelseskonto i erhvervslejemål, kan midler, der normalt ville bruges til vedligeholdelse, bringes i spil ved renovering.
Nordtorvet blev bygget samtidig med højhusene i Sorgenfrivang II og har gennemgået renovering. Det samme er planlagt for Sorgenfrivang I – så det vil også kunne lade sig gøre på Torvet.
.
Vores Sorgenfris plan for at bevare Sorgenfri Torv – så butikkerne stadig har råd til at være der
Svar:
Al forbedring koster penge og kan øge huslejen. Imidlertid vil energibesparelser følge med renovering og modregne en del af udgiften. Samtidig vil nybyggeri typisk betyde færre, større lejemål, flere kædebutikker – og højere husleje.
En renovering er formentlig den eneste farbare løsning, hvis butikkerne skal blive på Torvet. VoresSorgenfri ser det som den eneste mulighed for at bevare det unikke miljø. Sorgenfri Torv lever i symbiose med Sorgenfrivang I og II, kirken samt villa- og rækkehuskvartererne. Hummeltofteparken fremstår i modsætning hertil stadig som en fremmedgjort del af området.
I dag kæmper mange arkitekter for byrum med liv mellem husene. På Sorgenfri Torv findes det allerede – i noget af Danmarks fineste arkitektur, inspireret af modernismen og japansk kultur.
Bylivet har brug for dagligvarehandel, specialbutikker, cafeer og restauranter med udeservering – og gerne kommunale servicefunktioner. Tidligere detailhandelsanalyser rangerer Torvet højt i kommunen, og kommunen ønsker stadig at bevare bydelstorvene.
Højnes kvaliteten, opnås prestige – og det tiltrækker både butikker og stærke lejere. Bevarelse kan tilføre historisk værdi og differentiere Torvet fra andre centre. Ude og inde kan der skabes markedspladser og udstillinger for forretningsdrivende og kunsthåndværkere. Lejemål med store vinduespartier er ideelle for fusionsbutikker – en butiksform, der tiltrækker yngre kunder.
VoresSorgenfri kæmper for Torvet, fordi det er uerstatteligt – kulturarv, der bør registreres som sådan. En kulturarvsregistrering kan føre til en bevarende lokalplan og åbne for fondsansøgninger, så omkostningerne ikke alene pålægges nuværende og fremtidige lejere.
