Sprogene lever på Virum Gymnasium

Sprogundervisningen på Virum Gymnasium er fyldt med både hverdag og fest. Blandt nogle af de festlige indslag er fx mødet mellem VGs franske sprogambassadører og sprogelever fra folkeskolen, spansk flamencodans i festsalen for spanskeleverne og en tur til Lübeck for tyskeleverne.

Læs mere her!

Sprogambassadører i fransk for en 8. klasse fra Virum Skole

Kristine Bjerre Fuglsang

I forbindelse med et besøg den 27. november 2025 på VG deltog en 8. klasse fra Virum Skole og deres fransklærer Céline Willerup i et modul med temaet ”Un week-end à Paris”. Undervisningen blev varetaget af et 2.g franskhold, som havde forberedt seks forskellige poster med varierede og engagerende opgaver om den franske hovedstad.

Gennem spil, samarbejde og sproglige aktiviteter fik de besøgende folkeskoleelever repeteret deres viden om Paris og ordforråd i forhold til et evt. besøg i hovedstaden, mens 2.g eleverne fik værdifuld erfaring med formidling og ansvar.

Besøget var en inspirerende og vellykket oplevelse for alle.

Spansk sprogdag med flamencodans og sang

Alle gymnasiet spanskelever blev på sprogdagen den 2. december budt op til både dans og sang, da Duo Flamenco, bestående af Cathrine Vigh og Thierry Boisdon, lagde vejen forbi. Med klap, sang, tramp og håndbevægelser fik vi prøvet kræfter med flamencoens væsen – et spændende bekendtskab!

Cathrine Vigh danser flamenco på scenen                           Duo Flamenco viste, hvad de kan, for VGs spanskelever

VG-elever danser flamenco med Cathrine Vigh som danseguide

Tysk sprogdag i Lübeck for VG-elever

Traditionen tro satte alle 2.g-elever med tysk kurs mod Lübeck på sprogdagen den 2. december. Her blev de udfordret på deres tyskkundskaber – og på smagsløgene – med klassiske tyske specialiteter som Lebkuchen, Mutzen og naturligvis Lübecker marcipan.

VG-elever i Lübeck

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Håndværkere knokler for at give Restaurant Furesøbad en tiltrængt overhaling..

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået..

Nogle af Danmarks dygtigste eksperter fortæller om nye trends, tendenser..