Stadeholdere søges til Høstmarked 2026

Frilandsmuseet er nu på udkig efter stadeholdere til årets Høstmarked, som finder sted i weekenden den 26. og 27. september 2026.

Målet er at skabe et stemningsfuldt marked med fokus på lokalproducerede varer, godt håndværk og sæsonens mange oplevelser. Arrangørerne opfordrer derfor producenter og kunsthåndværkere til at søge om en stand.

Det kan være alt fra dyrkere af friske grøntsager og bagere med hjemmebagt brød til blomsterbindere, trædrejere eller andre, der fremstiller lokale produkter og håndlavede varer.

Stadeholderne skal selv medbringe telt, borde og øvrigt udstyr til indretning af deres stand.

Interesserede kan sende en ansøgning til lme@natmus.dk med emnet “Høstmarked 2026”. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af virksomheden eller produkterne samt gerne et link til en hjemmeside eller sociale medier, hvor arrangørerne kan se eksempler på varerne.

Høstmarkedet afholdes på Frilandsmuseet i weekenden den 26.-27. september 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Årets Dansk Trav Derby 2026 afvikles søndag den 30. august..

Reprisen viser den nye, anmelderroste storfilm til 12. august (minus..

Eva Fjellerup var forleden på en løbetur om Lyngby Sø,..