Er du fascineret af nattehimlen og vil du gerne lære mere om stjerner, planeter og universet? Så skulle du deltage i et event, som er planlagt privat af Morten Hector Dalhoff og Kenneth Bergstrøm-Andersen fra “Facebookgruppen Astronomi for alle”.
Det finder sted på lørdag den 21. september, hvor alle astronomiinteresserede inviteres til et Stargazing Party på Life Campus i Kongens Lyngby (Biologiens Vej 5).
Uanset om du er en erfaren astrofotograf med eget udstyr eller blot en nysgerrig begynder, er du velkommen til at deltage, står der på opslaget fra gruppen.
“Der stilles teleskoper op, og vi kan håbe på klart vejr, så der er god mulighed for at få et glimt af både Jupiter og Saturn. Det bliver en aften fyldt med spændende observationer og mulighed for at dele viden og oplevelser med andre entusiaster.
Arrangementet er åbent for både børn og voksne i alle aldre – og det bedste af det hele? Det er helt gratis! Eventet starter kl. 15 og fortsætter, indtil vi ikke længere kan holde os vågne.
Så tag varmt tøj på, grib din entusiasme for stjernerne og kom til en hyggelig aften under himlen”.