Stor gensynsglæde ved jubilæumstræf på Virum Gymnasium

Allerede kl. 14.00 dukkede den første 40 års-jubilar op på Virum Gymnasium. Han tussede forsigtigt rundt og inspicerede sit gamle gymnasium. Dengang var det Ole Svend Andreasen, som var rektor på gymnasiet.  

Ved 13-tiden mødtes VGV-udvalget og VGV’s bestyrelse for at gøre klar til alle jubilarer. Uden VGV-udvalget og VGV-bestyrelsen kan arrangementet ikke hænge sammen. Her er det både frivillige nuværende elever, som deltager fra både 1g, 2g og 3g. I bestyrelsen sidder tidligere elever, og her kom Christoffer Hultmann og Ida Mollerup. Fra lærersiden i bestyrelsen kom Jette Pedersen, Annegrete Kofoed Rømer og vores uundværlige kasserer Anne Carlsson. 

I år kom 60 års-jubilarer fra 1965, 50 års- fra 1975, 40 års- fra 1985 og 25 års-jubilarer fra 2000. Sidstnævnte årgang var tidligere rektor Poul Rasmussens første årgang på VG. Poul Rasmussen dukkede også op og fik en sludder med flere af de gamle elever. 

I alt deltog 185 tidligere elever, og det er altid dejligt at se og mærke den gensynsglæde, der er ved mødet. Nogle har været med til tidligere jubilæer, og andre kom for første gang. Skægt er det også at møde sine gamle elever og snakke om deres gymnasietid og de oplevelser, man har haft sammen – for eksempel en studietur til Lissabon med 3w. Man tænker næsten, at det var for ganske få år siden, men eleverne er både blevet gift og har fået børn – og nogle har børn i gymnasiet – også på VG. 

Jubilæet starter altid med en drink, som skolen giver, og en lille velkomsttale ved formanden Pia Gars. Her var også en lille hilsen fra vores nye rektor, Ida Friis, som desværre ikke kunne deltage. Ellers kom der hurtigt gang i snakken, hvor 25 og 40 års-jubilarer sad i Studiesalen og 50 og 60 års-jubilarer på lærerværelset. Der blev gået godt til det store oste- og pølsebord, og i år var vejret så fint, at flere trak udenfor med kolde øl og vin i glasset. 

I løbet af arrangementet lavede vi flere rundvisninger, hvor det var tydeligt, at det blev en tur ned ad ”memory lane” med gode oplevelser for mange. Flere jubilarer skulle ud at spise efterfølgende, og 70 af 25 års- jubilarerne havde booket Fribadet til en større efterfølgende fest. De havde moret sig gevaldigt og lukkede og slukkede først festen kl. 4.00 om natten. 

Næste gang, VGV skal i aktion med jubilarer, bliver fredag den 19. september, hvor 10 års-jubilarerne skal mødes. Kender læserne nogle 10 års-jubilarer fra 2015, må I gerne fortælle dem dette. 

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Området vest for Helsingørmotorvejen er desværre endnu ikke blevet prioriteret..

VSA Online (Virum-Sorgenfri Avis) søger frivillig opsøgende journalistisk medarbejder. Vi..

Frederiksdal fribad. Foto: Hans-Jørgen Bundgaard . Sommeren er over os,..