Jeg fik en ualmindelig god behandling af de ansatte på trænings- og rehabiliteringscenteret i Lyngby
Af Birgitte Wested
Foto: Kim Engelbrechtsen
I sommeren 2024 brækkede jeg min venstre fod. På skadestuen fik jeg en stor støvle på foden med besked om, at jeg skulle have den på døgnet rundt. Samtidig oplyste skadestuen, at de have ringet til Møllebo, hvor der faktisk var en ledig plads til mig.
Derfor blev jeg kørt direkte fra skadestuen derhen. Jeg blev meget venligt modtaget, og jeg blev straks sat i en kørestol og kørt ind i et dejligt værelse, hvor jeg skulle bo. Der var en seng, et arbejdsbord, et klædeskab og et tv. Fra vinduet var der udsigt til flotte grantræer. Lige uden for mit værelse var der toilet og bad.
Genoptræningen af min fod startede næste dag. Alle, der var indlagt på Møllebo, spiste dagens måltider sammen. Det var hyggeligt, og der blev snakket. I løbet af en dag kunne der være spændende aktiviteter. Hvis vejret var godt, kunne de af os, der havde lyst, køre med elevatoren ned i Møllebos have. Der var bord og bænke. Her sad vi og hyggede os på forskellig vis.
“Thumbs Up” siger jeg bare til personalet på Møllebo…
En ung guitarist spillede en dag for os, og der var sangbøger, så vi kunne synge med. En anden dag blev der læst en novelle højt. Og nogle dage var vi selv kreative. Den unge guitarist havde samlet smukke sten på stranden og lagt dem på bordet sammen med tuscher i forskellige farver og tegnepapir og blyantsfarver. Så vi fik frit valg, nogle tegnede og andre fik noget sjovt ud af at tegne på de smukke sten. Jeg valgte en sten og tegnede en glad trold på den ene side og en grøn frø på den anden.
Stenen er fint minde om opholdet, den ligger på mit skrivebord…
Da det var tid til at komme hjem til mig selv, tog nogle fra personalet sammen med min datter hjem til mit hus for at se, om der var noget, der skulle laves om, så jeg kunne bo der uden problemer. Det viste sig, at der var behov for nogle ændringer – bl.a. fik jeg en hospitalsseng, så jeg ikke skulle sove i mit soveværelse på første sal. Der blev desuden sat ramper på dørtrinnene, så jeg kunne komme lettere omkring i kørestolen.
Jeg nyder at være hjemme, men jeg tænker ofte med taknemmelighed på tiden på Møllebo og det venlige personale, som sørgede så godt for mig under mit ophold.
