Troels Bennike flankeret af Forskningschef Karsten Bo Larsen og Cheføkonom Mia Amalie Holstein (CEPOS)
.
I formiddags havde jeg fornøjelsen af at mødes med Forskningschef Karsten Bo Larsen og Cheføkonom Mia Amalie Holstein fra CEPOS. Vi drøftede, hvad Lyngby-Taarbæk kan opnå, hvis vi har modet til at lære af de kommuner, der lykkes bedst.
På dagtilbudsområdet peger CEPOS’ analyse på et beregnet effektiviseringspotentiale i Lyngby-Taarbæk på hele 35,7–44,7 mio. kr. om året.
Tallet er ikke blot fremkommet ved at sammenligne kommunernes samlede udgifter. CEPOS har analyseret data for perioden 2017–2021 og sammenlignet den enkelte kommune med de kommuner, der leverer dagtilbud mest effektivt under sammenlignelige vilkår.
Den benyttede model fra Cepos
Analysen ser på kommunernes beregnede lønudgifter og antallet af børn i henholdsvis 0–2-års- og 3–5-årsalderen. Samtidig tages der højde for forskelle i børnenes socioøkonomiske baggrund – blandt andet forældrenes uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet er netop, at en kommune ikke sammenlignes ukritisk med kommuner, der har en helt anden børne- og familiesammensætning.
CEPOS anvender flere beregningsmodeller. I den mest forsigtige model udelades kommuner med et særligt lavt personaleforbrug fra sammenligningsgrundlaget. Forskellen mellem modellerne er baggrunden for intervallet på 35,7–44,7 mio. kr. Da analysen tager udgangspunkt i lønudgifter, tillægges desuden en gennemsnitlig andel for de drifts- og administrationsudgifter, som normalt følger personaleforbruget.
Det er altså et beregnet potentiale – ikke en besparelse, der allerede ligger klar i kommunekassen. Analysen fortæller heller ikke præcist, hvilke forandringer der skal gennemføres for at realisere det. Men den dokumenterer, at andre kommuner løser opgaven med færre ressourcer, uden at forskellen kan forklares af børnenes socioøkonomiske baggrund.
Samtidig finder CEPOS på tværs af kommunerne en positiv sammenhæng mellem produktivitet og kvalitet. De mest produktive kommuner har typisk også højere forældretilfredshed, lavere sygefravær og personaleomsætning samt en større andel pædagogisk uddannet personale. Det er ikke bevis for, at effektivisering i sig selv skaber højere kvalitet – men det viser, at høj produktivitet ikke behøver at ske på bekostning af børnene. Snarere tværtimod.
Dagpleje skal være en mulighed
Det perspektiv er langt større end den aktuelle diskussion om, hvorvidt den kommunale dagpleje skal fortsætte. Dagpleje skal fortsat være et reelt og ligeværdigt valg for familierne. Men tilbuddet behøver ikke at være kommunalt drevet. Private dagpleje (ikke det BUPL kalder børnepassere) kan give børnene tryghed og nærhed med mindre administration, mindre ejendomsdrift og færre følgeomkostninger.
Hvis den kommunale dagpleje lukkes, må vi derfor sikre, at der kan vokse gode private alternativer frem. Det kræver blandt andet, at godkendelsesprocessen bliver enkel, gennemskuelig og tilgængelig – samtidig med at kommunen naturligvis godkender tilbuddene og fører et ordentligt tilsyn. Det skal tiden indtil en lukning af den kommunale dagpleje bl.a. bruges til.
CEPOS’ analyse viser et stort potentiale. Skal vi realisere det, kræver det viljen til at se ud over kommunegrænsen, lære af de bedste og turde forandre den måde, vi gør tingene på.
