En vigtig dag for hele Danmark med en liste over arrnegementer tæt på.
Tirsdag den 6. maj 2025 er det igen tid til at markere Strokedagen – en landsdækkende oplysningsdag, der sætter fokus på en af Danmarks mest udbredte og alvorlige sygdomme: stroke, også kendt som blodprop eller blødning i hjernen.
Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, og det er den sygdom, der oftest fører til handicap hos voksne. Hele én ud af fem danskere over 25 år vil på et tidspunkt i livet blive ramt af et stroke. Derfor er det afgørende, at vi alle kender symptomerne og ved, hvad vi skal gøre: Ring 1-1-2 med det samme.
Arrangementer i Region Hovedstaden – kom og få viden og sundhedstjek
Over hele regionen kan du på Strokedagen finde arrangementer, hvor du kan få målt blodtryk, møde eksperter, få viden om symptomer og forebyggelse, samt høre om den nyeste behandling. Her er en oversigt over åbne arrangementer i Region Hovedstaden:
- Rødovre Centrum med Akutberedskabet, Rødovre Centrum 1R, 1, 202, 2610 Rødovre, kl. 11:00–15:00
- Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, kl. 10:00–14:00
- Café Parforce, Dyrehavevej 1, 2930 Klampenborg – guidet gåtur med Peter Tanev, cykeltur og grill, kl. 17:30–22:00
- Center for Genoptræning og Forebyggelse, Horsedammen 36A, 2605 Brøndby, kl. 15:30–17:30
- Center for Sundhed og Velfærd, Rådhusparken 2, 2600 Glostrup, kl. 12:00–15:00
- Dag- og Aktivitetscenter Christianehøj, Christianehøj 193-195, 2860 Søborg, kl. 10:00–12:00
- Kgs. Nytorv med Falck Danmark, Kongens Nytorv, 1050 København K, kl. 11:00–17:00
- Førstehjælp for Folkeskoler, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København, kl. 13:00–16:00
- Glostrup Hospital, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, kl. 10:00–14:00
- Helsingør Rehabilitering- og Træningscenter, Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør, kl. 13:00–15:00
- Herlev Bymidte med Herlev Hospital, Herlev Torv 2, 2730 Herlev, kl. 10:00–14:00
- Hillerød Hospital, Neurologisk Afdeling, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, kl. 11:00–14:00
- Hjernesagen Roskilde-Lejre og Høje-Taastrup – gåtur, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde, kl. 11:00–14:00
- Hjernesagen, Ældre Sagen og Sjællands Universitetshospital, Store Auditorium, Vestermarksvej 16, 4000 Roskilde, kl. 15:00–17:15
- Hjerneskadeteamet i Gentofte, Ved Stadion 10, 2820 Gentofte og Gentofte Sportspark, kl. 09:00–14:00
- Rigshospitalet, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, kl. 09:00–15:00
- Stege Apotek, Vasen 3, 4780 Stege, kl. 13:00–14:30
- SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 10, 2770 Kastrup, kl. 10:00–13:00
- Tårnby Apotek, Kamillevej 4, 2770 Kastrup, kl. 09:00–15:00
Viden redder liv
På Strokedagen kan du ikke blot blive klogere på, hvad stroke er – du får også indblik i hvordan det føles i kroppen og hjernen, når det sker, og hvorfor det er så vigtigt at reagere hurtigt. Mange steder vil der være mulighed for at tale med sundhedsfaglige eksperter og høre om den nyeste viden inden for strokebehandling i Danmark.
Arrangementet er et samarbejde mellem Hjernesagen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden – og målet er klart: At mindske følgeskader, redde liv og øge bevidstheden om en sygdom, der berører tusindvis af danske familier hvert år.





