Det her er et debatindlæg. Det udtrykker afsenderens holdning
Som en professionel køreplans-planlægger oplever Busplan 2025
Den 4. april 2024, vedtog Lyngby-Tårbæk kommune tilpasninger af busnettet i kommunen, i forbindelse med idriftsættelse af Letbanen i 2025, hvilket bl.a. betyder at buslinje 194 nedlægges.
Jeg har i mange år arbejdet med at lave køreplaner. Det har altid været et klart mål, at der ikke skal køre busruter på samme strækning, som der hvor banerne nu engang er anlagt, da det ikke giver mening at kollektiv transport skal konkurrere med hinanden.
Det giver i stedet langt mere mening at begge dele supplerer hinanden, således at banerne kører der hvor den nu engang er anlagt, mens busruterne tilrettelægges således at de fungerer som til- og frabringer ruter, som giver passagererne mulighed for at komme til og fra banerne, som de fleste helst vil benytte hvor det er muligt, idet det er en mere komfortabel rejseform.
På den måde supplerer begge dele hinanden, hvilket giver flest mulig borgere mulighed for at benytte kollektiv transport, og derved flere passagerer der benytter den.
Så at nedlægge eller omlægge busruter der ville kører på sammen rute som Letbanen er naturligt, men at nedlægge en ”forlængelse” af letbanen, der giver borgerne mulighed for at komme til og fra Letbanen, og som samtidig er den eneste rute for de mange (særligt pensionister, unge og andre der ikke har andre muligheder) på denne strækning, særligt omkring Bredevej, med begrundelse at ”tilpasse eksisterende busnet når Letbanen idriftsættes”, er simpelthen talentløs.
Så begrundelse med at tilpasse busnettet i forbindelse med idriftsættelse af Letbanen, er simpelthen et forsøg på at dække over en sparreøvelse.
Min mor på 90 år, der bor på Bredevej og klare sig fint alene – uden hjemmehjælp, eller hjælp til rengøring, indkøb eller andet, kører flere gang om ugen med bus 194, særligt til og fra Lyngby for besøg hos bl.a. læge, tandlæge, apotek, indkøb og andet, men også til Nærum for at handle eller købe togbilletter og buskort på Nærum station. Selvom hun er flittig til at gå ture, næste hver dag, kniber det med at gå til fx Brede station, hvorfor buslinjen er hendes eneste mulighed for transport med kollektiv transport.
Som hun siger, hvis der absolut skal spares på denne linje, kan man så ikke i det mindste lave time-drift på linjen en større del af dagen, evt. alle hverdage, (hvis kommunalbestyrelsen vil være det bekendt)
På vegne af min mor
D. H. Bredevej