To attraktive områder til salg i Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder to områder til salg i to meget forskellige bydele. Begge steder tilbyder unikke muligheder for at placere sig midt i et af landets allerstærkeste vidensmiljøer – og samtidig helt tæt på et rigt handelsliv og en førsteklasses byudvikling. Kom og hør mere mandag 26. maj.

Med DTU i spidsen er Lyngby hjemsted for en lang række videns-virksomheder og -institutioner. Nu er der mulighed for at blive en del af dette vidensmiljø.

Gasværksvej – område 1: Gasværksvejskvarteret er et centralt beliggende byområde midt i Kongens. Lyngbys levende by – og handelsmiljø mellem Lyngby Hovedgade, Toftebæksvej, Klampenborgvej og Lyngby Storcenter.

Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer investorer og developere til markedsdialog om byudviklingsmuligheder på to attraktive områder i Kongens Lyngby. Markedsdialogen foregår mandag 26. maj kl. 13.15 på Lyngby Rådhus.

“Der er tale om to særdeles spændende områder her i Lyngby. Det ene område ligger centralt i byen i smørhullet mellem Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej. Det andet område ligger tæt på flere store virksomheder langs Helsingørmotorvejen og ikke mindst meget tæt på DTU. Begge områder ligger omkring 200 meter fra nærmeste letbanestation,” udtaler direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, Kasper Graa Wulff.

Tracéet – område 2: Tracéet er en del af et attraktivt erhvervsområde, der strækker sig langs Helsingørmotorvejen og Lyngbygårdsvej med DTU som nabo.

Udover at være vidensby og handelscentrum er grønne områder, attraktive boliger og velfungerende infrastruktur med busser, s-tog, letbane, cykelstrategi og adgang via to forskellige motorveje nogle af de elementer, der kendetegner Lyngby.

Kom og hør mere om de to områder og deres potentialer mandag 26. maj – og læs mere om det hele HER.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Udover City Squash Lyngby støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber..

Et væld af lokale statister medvirker i DR´s næste julekalender..

Rudersdal Big Band ledsager sangeren Helen Ann, og det hele..