Skolen kan ikke løse alt alene. Mange af de udfordringer, vi ser med børns mistrivsel, er samfundsskabte. Men skolen kan være en del af løsningen – hvis vi som politikere tager ansvar og skaber de rigtige rammer.
Vi ønsker en folkeskole med stærke fællesskaber. En skole, hvor vi sænker skuldrene og tempoet. Hvor både elever og lærere trives – og hvor eleverne møder lærere, der har tid til at se dem, støtte dem og skabe ro omkring læring og fællesskab.
Derfor skal lærernes samlede undervisningstid ned. Ikke fordi de skal lave mindre – men fordi de skal have tid til at forberede sig, tale med forældre og arbejde med elevernes trivsel. Det er her, kvaliteten opstår.
Vi skal styrke klasselærerfunktionen og etablere to-lærerordning og co-teaching, hvor det giver mening – så eleverne bliver set og støttet.
Vi taler ofte om, hvad vi ikke har råd til. Men sandheden er, at vi ikke bruger hele det råderum, vi har. Kommunen ligger under det loft, staten har sat. Det er muligt at prioritere det, der virker – hvis vi vil. Det kræver politisk handling. Vi lytter – vi handler.
