Tytens hentet på lang kontrakt

Foto: Lyngby Boldklub, Rasmus Falck

.

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået papir på hinanden de næste 4,5 år.

Sportschef Nicas Kjeldsen fortæller, at Lyngby Boldklub har haft et øje på Renzo Tytens gennem længere tid, og med salget af Gustav Mortensen var timingen nu rigtig til at hente den 20-årige venstre back til Lundtoftevej.
”Renzo er en back, der har imponeret os både på de belgiske ungdomslandshold og i den belgiske Challenger Pro League. Han er en meget dynamisk back, der passer rigtigt godt ind i vores spillestil. Vi forventer en masse gode løb og energi fra Renzo,” fortæller sportschef Nicas Kjeldsen, der fortæller, at der var dialog omkring Renzos skifte allerede i sommers.
“Vi var godt forberedte på skiftet, selv om vi gerne havde ventet til sommer med Gus, men vi står med en god erstatning med Renzo, som er klar til sit gennembrud, som vi også så forløst med Lissens. Renzo repræsenterer et stort udviklingspotentiale, og han er en, vi tror, vi kan forløse – ikke bare til Superliga, men over det.”

Renzo Tytens har allerede i dag været på banen i Gentofte med resten af truppen, og med røde kinder glæder han sig over skiftet.
” Lyngby er en traditionsklub, der i min optik hører til i den bedste række, og det er både min og klubbens klare ambition, at vi skal derop igen til sommer. Det er i hvert fald det, jeg vil give alt for. Jeg er tiltrukket af den offensive spillestil i Lyngby Boldklub, som ligger godt til mine forcer, og efter mange gode snakke med folkene i Lyngby, der har udvist stor tillid til, at jeg kan udvikle mig endnu mere her, så føler jeg, at vi er et godt match,” siger Renzo Tytens, der fortsætter om tilvalget af Lyngby Boldklub:
”Jeg spillede sammen med Simon Colyn i PSV, så jeg tjekkede selvfølgelig op med ham, at det var en klub, han kunne anbefale mig at tage til. Jeg ved, at Lyngby Boldklub har et af de yngste hold i førstedivision, og at det er et offensivt hold med mange gode boldspillere. Jeg har set mange kampe for at danne mig et indtryk af den type fodbold, klubben spiller, og jeg er godt underholdt – ikke mindst på grund af de mange mål, Lyngby scorer,” forklarer Renzo og fortæller lidt mere om sig selv.
”Lyngby Fansene kan forvente at se en offensiv back med masser af energi og intense løb både frem og på tværs af banen, og en der altid har ild i øjnene. Efter at have talt med Simon, så glæder jeg mig rigtigt meget til at mærke den stemning, der er på Stadion, når vi spiller.”

Tytens får nummer 25, og han kan allerede komme i spil til træningskampen på lørdag mod Mjällby AIF kl. 14.30 på Gentofte Stadion.

Han kan få debut for De Kongeblå den 27. februar mod Kolding IF. Lige nu kan du få fingrene i Early Bird billetter for bare 50 kr. Klik her.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Af Karen Abell, grafitti vævning . På udstillingen Fibre og..

Med justitsminister Peter Hummelgaard som gæst på rådhuset debatter vi..

Vi har modtaget dette indlæg fra en af vore flittige..