I efteråret udfolder sig flere spændende undervisningstilbud til kommunens skoleelever på Stadsarkivet Frieboeshvile.
Stadsarkivet har i samarbejde med billedkunstner Mette Wille lavet et sjovt og spændende undervisningstilbud til den aktuelle udstilling om Lyngby Dyrehospital for de yngste skoleelever.
Gennem udstillingen får eleverne et indblik i historien om dyrehospitalet og dets betydning for mennesker og kæledyr gennem tiden. Samtidig får de mulighed for selv at arbejde og eksperimentere kreativt med temaet og undersøge menneskets forhold til dyr gennem tiden.
Forløbet foregår i de historiske rammer på Stadsarkivet Frieboeshvile, hvor eleverne oplever kulturarven på en sjov, lærende og legende måde.
De enkelte gratis tilbud kan bookes her: https://www.stadsarkivet.ltk.dk/til-skoler/dyrehospitalet Den lokalhistoriske udstilling ”Lyngby Dyrehospital” er åben for alle tirsdag, onsdag, torsdag kl. 14-16 og lørdag kl. 10-14. Det er gratis. Se mere på stadsarkivet.ltk.dk

Omøes datter
K.L.A.








