Tirsdag den 4. november havde Seniorrådet og RustenborgHuset inviteret til vælgermøde om den nye ældrereform, som lægger op til store ændringer i kommunens ældrepleje.
En propfyldt byrådssal – nogle af tilhørerne måtte tage til takke med en plads i vindueskarmene – dannede en levende ramme om mødet, og det skulle senere vise sig, at spørgelysten var stor
Samtlige partier, som er repræsenteret i den nuværende kommunalbestyrelse – plus Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – var repræsenteret – flere af dem med partiets spidskandidater.
Formanden for kommunens seniorråd, Claus Colding-Jørgensen, som var ordstyrer, bød velkommen og skitserede aftenens program.
”Hvad er det største problem i ældreplejen i dag?” lød aftenens indledende spørgsmål fra ordstyreren til politikerne, som i flæng nævnte områder som
- rekruttering og uddannelse af personale,
- for lidt tid til pleje og omsorg hos borgeren,
- for dårlige normeringer,
- begrebet ”tidstyranni”,
- madens manglende kvalitet
- for stort vikarforbrug, fordi man ikke passer godt nok på medarbejderen
så der var nok at tage fat på.
Nogle af de forslag til løsninger, som politikerne bragte på banen, var
- mere frihed til medarbejderne,
- mere selvbestemmelse,
- bedre lederuddannelse,
- generelt kvalitetsløft,
- passe på medarbejderne, så vikarforbruget mindskes
- selvstyregrupper med inspiration fra Holland,
- tværfaglige teams,
Borgmesteren advarede mod at tro, at selvstyrende teams er svaret på alle problemer, selv om hun godt kunne se fordele ved modellen.
Undervejs gled debatten lidt af sporet, og et par af partiernes repræsentanter fik blandet såvel indvandrere som boliger til ukrainere ind i debatten, men aftenens kompetente ordstyrer fik den hurtigt tilbage på sporet igen.
Næste spørgsmål til partiernes repræsentanter var:” Hvad kan kommunen gøre for at lette tilværelsen for de pårørende til kommunens ældre medborgere – både dem på plejehjem og dem i eget hjem?”
Hver var der enighed om, at kommunen bør have en pårørendepolitik, men samtidig var man godt klar over, at hvis der ikke er tid nok til borgerne, så er der heller ikke tid til de pårørende, selv om der var enighed om, at involvering af pårørende er vigtigt.
Efter at politikerne havde haft ordet en stor del af tiden, blev der tid til at stille spørgsmål – og spørgelysten var stor.
En tilhører foreslog, at kommunen skulle lade et rengøringsfirma overtage rengøringen, så hjemmehjælperen udelukkende skulle tage sig af plejen. Forslaget blev afvist med den begrundelse, at hjemmehjælperen, der jo i dag foretager rengøringen, langt bedre kan vurdere beboerens helbredstilstand, end en rengøringsassistent vil være i stand til, således at kommunen kan gribe hurtigt ind med hjælp – hvis nødvendigt. En spørger undrede sig over, at hendes tilbud om gratis buskørsel for en gruppe plejehjemsbeboere aldrig var blevet accepteret.
En tredje fortalte om en meget negativ oplevelse med et nærtstående familiemedlem.
Politikerne lyttede og svarede.
En dygtig dirigent formåede at styre slagets gang, så taletiden blev demokratisk fordelt mellem den halve snes politikere, som udgjorde panelet, og efter præcis to timer takkede han for god ro og orden.
Det vil være naivt at tro, at man på et sådant valgmøde kan få svar på alt og opleve masser af forslag til løsninger, men under de givne omstændigheder må mødet siges at have været en succes.
