Når valgplakaterne igen blomstrer i lygtepælene, er det ikke kun ansigterne, der kæmper om opmærksomhed – det gør de små sætninger også. De skal favne alt fra velfærd og vandløb til værdier og vild natur. Her er en uhøjtidelig analyse af nogle af de slogans, som lokalpolitikere i Lyngby-Taarbæk har valgt at gå til valg på.
Det lyder godt. Frisk er jo altid bedre end… halvgammel? Men hvad er det egentlig, vi skal starte forfra på? Er det budgettet, byrådet – eller bussen, der aldrig kom?
Et slogan med indbygget samtykke – vi samarbejder (ingen brok!), og det handler om fritid (noget alle kan lide). Men hvad med dem, der foretrækker passiv afslapning? Er de udeladt?
Absolut! Men hvem skulle være imod trivsel? Prøv at argumentere for det modsatte, og du bestiller straks en plads i skurkekabinettet. En sand banalitets-basker.
Naturromantik i punktform. Det minder lidt om et naturskilt i et statsanerkendt naturområde. Men hvem går til valg på “let forurenet vand og kontrolleret krat”?
Selvfølgelig! Men igen – hvem er modstander? “Bekæmp de udsatte” ville ikke give mange stemmer. Derfor falder også dette slogan for banalitetstesten.
Det kan vi sikkert. Men hvem er “vi”? Og hvor grøn skal byen være? Der er en iboende selvtillid her – men også en vaghed, der ville få en landskabsarkitekt til at sukke.
To ting vi alle gerne vil have. Men hvad hvis nogle leger for vildt? Og hvem definerer, hvor stærkt et fællesskab skal være, før det bliver ekskluderende?
Det er de borgerlige værdier kogt ned til tre ord. En slags politisk haiku. Men lidt ligesom med “Salt, peber og smør” – det smager af noget, men man savner stadig retten.
Et stærkt billede. Sundhedssektoren og menneskeligheden i ét. Hvis bare vi vidste, hvordan det skulle ske – uden flere penge eller personale.
Et populært makkerpar. Men sund fornuft er jo ikke altid entydig. Hvis vi spørger 21 kandidater, får vi 27 forskellige definitioner.
Poetisk! Man kan næsten se ørrederne springe af glæde. Spørgsmålet er, hvem der tog livet fra den i første omgang – og hvad det koster at give det tilbage.
Det lyder som noget, en jurist ville skrive på en plakat efter tre kopper kaffe og en arbejdsskade. Er det cykelkæder eller fødekæder, der tales om her?
Banalitetstesten – bestået eller dumpet?
Testen er en uformel retorisk tommelfingerregel eller en kritisk tilgang, som kommunikationsfolk, debattører og journalister har formuleret for at teste sloganer. Ifølge denne test er et udsagn er banalt, hvis man ikke meningsfuldt kan mene det modsatte.
Og ja – flere af de slogans her er da så pæne og fromme, at de næppe kan diskuteres, men til gengæld heller ikke huskes. Måske skulle nogen tage chancen og skrive:
“Nej til trivsel – ja til trafikkaos” Så ved man da, hvor de står.
